Essay of the Week: von Mises on Capitalism (Danish!)
Jeg var på besøg hos www.liberator.dk, en side jeg lige er begyndt at interessere mig for, og læste en kort artikel af von Mises, der en stor økonom (og økonomisk filosof) fra det 20. århundrede. Der er tale om en oversættelse, formentlig af én fra liberator, og der er ikke kildeanvisning på, så tag teksten med en gran salt. Interessant er den dog; det er forfriskende for en studerende på KU at få den anden side af sagen for en gangs skyld.

Folk, der kritiserer kapitalisme, gør typisk det følgende:
a) Undlader at give alternativer.
b) Undlader at indse, hvilke fordele (især) vedkommende selv har fået som konsekvens af mange årtiers kapitalisme.
Den valgfrihed, vi har nu om dage, er helt ufattelig, og er i min mening den største umiddelbare gevinst af kapitalisme (og liberalisme i bred forstand). Man kan gå ud og GØRE hvad man vil, og man kan FORBRUGE hvad man vil (og samtidig vælge mellem mange forskellige udgaver af produktet!), selvfølgelig inden for visse grænser (loven, pengepungen).
Det er netop en pointe, som de mange samfundsvidenskabelige studerende (studieretningen valgt frit), der sidder og drikker på en café i deres smarte modetøj (frie valg), vælger at overse. Og det er ærgeligt.
Her er en anden artikel med temaet kapitalisme. Filosoffen Robert Nozick spekulerer over, hvorfor intellektuelle er mere anti-kapitalistiske end gennemsnittet. Her er bl.a., hvad han skriver:
“Intellectuals now expect to be the most highly valued people in a society, those with the most prestige and power, those with the greatest rewards. Intellectuals feel entitled to this. But, by and large, a capitalist society does not honor its intellectuals.
(…)
But a capitalist society does not satisfy the principle of distribution “to each according to his merit or value.” Apart from the gifts, inheritances, and gambling winnings that occur in a free society, the market distributes to those who satisfy the perceived market-expressed demands of others, and how much it so distributes depends on how much is demanded and how great the alternative supply is. Unsuccessful businessmen and workers do not have the same animus against the capitalist system as do the wordsmith intellectuals. Only the sense of unrecognized superiority, of entitlement betrayed, produces that animus.”
Læs resten af artiklen her.
Forklaringen virker en smule langt ude, men hvad ved jeg? Fra egne erfaringer på Københavns Universitet ville jeg snarere sige, at det er selve studiefeltet, der “presser” folk mod venstrefløjen. “Word smiths”, som Nozick kalder det underfelt af intellektuelle, der tenderer mod at være anti-kapitalistiske, arbejder som bekendt med ord og sprog. Sprogstudiets teoretiske tankestof, eksempelvis sprogfilosofien, tillægger sproget en enorm skabende og dominerende kraft. Herfra er der ikke så langt til en venstrefløjstradition, der for alvor begyndte med Marx’s tænkning om “ideologi”, en diffus, teoretisk entitet, der kunne bruges til at forklare, hvorfor folk nu ikke gjorde og synes, som Marx og marxisterne gerne ville have, de skulle gøre.
Folk, der derimod ikke studere ligeså flyvske emner som “word smiths” gør, tenderer imod større fokus på objektive fakta, videnskabelighed, materialisme og praktisk relevans. Disse vil have nemmere ved egentlig at forstå kapitalismen – og dermed acceptere den.
Generelt er tal egentlig noget, man i humaniora og i meget dansk samfundsvidenskabelig forskning griner lidt ad.