Monopolkapitalismen og imperialismen bliver nu bekæmpet, og DU bliver den første op mod muren

Så er det nu vi skal løbe i skjul, for der er kommet et nyt kommunistisk parti. Og det nye parti – Kommunistisk Samling – har ikke små ambitioner. Monopolkapitalismen og imperialismen skal nemlig bekæmpes. Da kommunister er genier til at få imperialismebegrebet til at dække alt under himmel og jord (det ved jeg som statskundskaber, for det er selvfølgelig praksis at læse en del marxistisk teori på dette studie), er perspektiverne for kampen nærmest grænseløse. Jeg ønsker dem held og lykke. De kan starte med at følge Frankrigs eksempel og indføre et andet ord for “computer” – som jo er et tydeligt eksempel på amerikansk imperialisme.

Deres principprogram virker som noget, der er copy+pasted fra det kommunistiske manifest. At skrive sine holdninger af fra en 150 år gammel polemisk tekst er der vel i princippet intet i vejen med. Jeg kunne bare ønske, at de havde taget højde for begivenhederne i de 150 år og bare revideret lidt – når nu disse år visse steder har været ét langt og forfejlet eksperiment for netop deres og Marx’s tanker.

Det slår mig specielt, at de skriver om “den videnskabelige socialisme, som er grundlagt af Marx, Engels og Lenin“, og senere: “[Marx og Engels] var videnskabsmænd“. Marx’s tænkning var først og fremmest filosofisk-sociologisk, ikke videnskabelig, og de få videnskabelige elementer, hans tænkning indeholdt, er enten godt og grundigt falsificeret eller udvandet af en uendelig række forbehold. Jeg skal da heller ikke langt for at finde første række pseudovidenskab:

“Selv om marxismen-leninismen kun er omkring 150 år gammel, og teorien om socialismen slet ikke er fuldt udviklet, har historien allerede vist, at kampen for det nye samfund antager mange former, og at sejre veksler med nederlag. At fastholde og opbygge socialismen efter den socialistiske revolutions sejr indebærer lige så mange vanskeligheder som vejen frem mod denne revolution.“

Okay…teorien om socialisme er ikke fuldt udviklet (hvilket forklarer manglen på forklaringskraft?), kampen antager mange former (hvorefter man kan undgå problemet med den manglende empiri ved ikke at påstå noget konkret?), og nederlag er en del af processen (hvorefter ikke bare sejre, men også nederlag, er verifikationer af teorien – og så er éns tidligere problemer jo løst?). Er dét videnskabeligt? I beg to differ. For li’som at sætte trumf på, så gives den enormt videnskabelige påstand: “Det kommunistiske samfund ligger endnu et stykke ude i fremtiden.” Right.

Andre guldkorn:

“I starten af kapitalismens epoke rådede den totale liberalisme med uhyrlige livsbetingelser for arbejderklassen til følge.“

Wrong. Livsbetingelserne var uhyrlige – men de var endnu værre før. Og kapitalismen er netop dét, der har forbedret vores livsbetingelser. Se evt. her.

“Fra 1917 blev kapitalismen udfordret og fik en stadig større og stærkere modstander i det socialistiske Sovjetunionen, hvis eksistens gav menneskene kloden over håb om et bedre liv.“

Det er muligt, at Sovjetunionens eksistens gav mennesker håb om bedre liv, men man måtte være godt ignorant, hvis man fastholdt denne tro, efterhånden som Sovjetunionen viste sig som dét, den var.  Ellers kan man spørge kaukasierne, hvad de synes om at dø på vejen til (og i løbet af tiden i Sibirien), dengang hele folkeslag blev tvangsforflyttet af netop Sovjetunionen.

“Sovjetunionen og de socialistiske lande i Østeuropa brød ikke desto mindre sammen. Årsagerne hertil var et kompleks af økonomiske og politiske faktorer, indre og ydre årsager, objektive og subjektive omstændigheder og praktiske og teoretiske fejltagelser.“

Magen til mangel på selvkritik og generel kritisk tænkning skal man vist lede længe efter. Mon ikke nogle af disse økonomiske og politiske faktorer er en indbygget del af kommunismen…?
Principprogrammet lægger hårdt ud, nemlig som en roman, der skal fænge én (ville ikke undre mig om der var nogle forfattere i partiet, i øvrigt): “Kapitalisme er barbari”. Nå da. Hvordan programmet slutter kan jeg desværre ikke sige – jeg nåede halvvejs og var endnu ikke kommet ud over den pseudovidenskabelige marxistiske teori. Hvis nogen vil overtage stafetten, så må de meget gerne, for jeg har ikke tid til mere vrøvl. Men pas på, at du ikkebliver den første op mod muren, når revolutionen kommer.
(Meget passende spilles Idiot Wind af Bob Dylan i baggrunden, mens jeg afslutter denne post.)