The Asylum of TerminalFrost

Rearranging me ’til I’m sane

Lidt mere klassisk liberalistisk tænkning

De to “Opinion”-indlæg i Berlingske Tidende d. 13.11 (som jeg grundet sygdom først fik læst i dag), fik mig til at tænke lidt mere over noget, som jeg tidligere flygtigt har overvejet:

Er det sådan, at en stor offentlig sektor selv skaber behov for løsninger, som den alene kan frembringe?

Indlæggene omhandlede “Motion på recept”-tiltaget og om det fungerer. Den ene person argumenterede således:

“Manglende motion fører til et merforbrug i sundhedsvæsenet på 3,1 milliarder kroner. For tiden skal politiske initiativer være “omkostningsneutrale”. “Motion på Recept” etableret i den rigtige ramme er en investering, som er mere end “omkostningsneutral”, den er en rigtig god forretning – på længere sigt.”


Vi har i Danmark et sygehussystem, der er gratis (dvs. betalt via skatten, selvfølgelig). Med lidt kynisme kunne man sige, at dette gør, at folk ikke behøver tænke over, hvorvidt deres livsstil er usund og medfører ture på sygehuset senere hen. Det behøver de ikke, fordi de jo ikke skal betale for opholdene på sygehuset. Så derfor bliver folk fede. Dette er problemet, der er skabt af en stor offentlig sektor, i dette tilfælde det sociale sikkerhedsnet i forbindelse med sundhed.

Løsningen, som der oftest gives, gør den offentlige sektor endnu større: kampagner og andre tiltag. Vi skal have folk til at holde sig sunde, så vi må “rådgive” (med en mere negativ vinkel: detailstyre) befolkningen, evt. tvinge den. For logikken er jo god nok: det ville være en god forretning på længere sigt.

Men det vil kun være en god forretning netop fordi tiltagene forsøger at løse dysfunktioner, der netop er skabt af en stor offentlig sektor. Det er sådan set meget sjovt at tænke over, og jeg er sikker på, at man kunne overføre logikken til mange andre områder.

Så, kort sagt: Har man et problem, som kun er et egentligt problem som resultat af, at man har en stor offentlig sektor eller stort socialt sikkerhedsnet, så kan man kun løse problemet ved at øge det offentliges størrelse/indflydelse yderligere. På sin vis minder det meget om spill-over-effekten, som identificeret af neo-funktionalisterne i forskningen af EU-integrationen.

Der er selvfølgelig nogle problemer med disse flygtige tanker:

- I USA (og UK) er folk federe end i DK, selv om de har mindre social sikkerhedsnet. Forsvar: Det er måske andre forhold (smag, udbud af varer, etc.), der betinger dette?

- Vil det virkelig føre til sundere befolkning, hvis de selv skulle betale for sygehusbesøg? Ville de vide, at de skulle det? Ville de tænke over det? Ville de være ligeglade?

November 15, 2006 - Posted by TerminalFrost | Berlingske Tidende, Forvaltning, Sundhed, Velfærd | | 1 Comment

1 Comment »

  1. [...] of my own point here (in [...]

    Pingback by The Natural Logic for Statists « The Asylum of TerminalFrost | October 21, 2007


Leave a comment