Lobbyarbejde

Nu hvor politikerne i København som reaktion på “de unges” stædighed (de er sgu gode forhandlere, det må man give dem) skridt for skridt trækker i land og giver efter for disses krav, må der da være en god gang lobbyarbejde i gang i baggrunden. For hvis det er venstrefløjens plan at hjælpe aktivisterne med at finde et nyt sted at være – og her kan “hjælpe” betyde en hel del ting – må der være et nyt sted, der overhovedet vil have dem.

Hvilke muligheder er der? Kunne man overhovedet overveje andet end Christiania eller Nørrebro? Man må håbe, at Østerbro, Frederiksberg, mm., allerede nu har organiseret sig og er i gang med lobbyarbejdet – bare for en sikkerheds skyld. Man skal jo påvirke forløbet så tidligt som muligt; og med tanke på, hvilken katastrofe et Ungdomshus disse steder ville være for alle, er der vel incitament til at lægge en smule arbejde i at få afpareret muligheden.
Jeg venter spændt på den dag, hvor “Foreningen Frederiksberg for Fred”, “Østerbro imod Brostenskastere”, samt “Amager Om’er” kommer i medierne.

*Opdateret 30/12 kl. 01.31*

Nå, nu kan jeg læse, at Ritt Bjerregaard foreslår, at Ungdomshuset skal flyttes til Christiania. Det er vel også en meget god løsning, altså på sådan en “koncentrer oppositionen”-måde. Så er det bare ærgeligt, at hverken Christiania eller Ungdomshuset synes om idéen. Måske er christianitterne ikke så åbne mennesker alligevel, især når nu de kalder de unge for et “problem”…

I andre nyheder: Enhedslistens Line Barfod er gået igang med at kigge efter ledige statslige bygninger – og det er ikke hende, der flytter. Jeg krydser fingre og be’r til gud.

*Opdateret 30/12 kl. 10:50*

Jeg bliver nødt til at rose Ritt Bjerregaard for sin optræden i DR’s Deadline i går aftes (som jeg først så her til formiddags på nettet). Hun kunne godt have betonet, hvilken glidebane det er (som Martin Breum hele tiden foreslog) at lave politiske-moralske løsninger på juridiske sager, men på den anden side gav hun Breums sædvanelige DR-vinkling følgende afklapsning, efter at han bliver ved med at nedgøre de juridiske forhold i sagen:

Bjerregaard: “For det første synes jeg ikke, at vi har nogen som helst rettighed til at sige, at de mennesker, der har ejet det her hus igennem lang tid ikke kan få deres hus…”(afbrydes)
Breum: “Nu taler du om rettigheder [ie. igen]!”
Bjerregaard: “…og derfor er der også…ja, men det er fordi vi lever i et retssamfund, og jeg kan godt høre, at du synes det er svært at forstå, men det gør vi altså, vi lever i et retssamfund, og det skal vi rette os efter, og det har jeg selvfølgelig også tænkt mig jeg vil.”

Hendes nedladende tone og ansigtsudtryk (rigtig skolelæreagtig!), når hun siger dét med retssamfund, er simpelthen priceless, og det er tydeligt på Breum, at han føler sig ydmyget over påtalen.

Why I like economists

I like the way they think.