Nyhederne kl. 21:00
Vi begynder med en historie, der handler om det næsten surealistiske tal – 2200 milliarder kroner – som vi danskere i øjeblikket har sparet op til vores pension. 2200 milliarder kroner?! HOLD DA KÆFT. HVOR ER DET NÆRMESTE BOMBERUM?! Hele skattegrundlaget for det danske pensionssystem er væk. Det er den brutale konsekvens af en dom fra EF-domstolen i dag. Brutalt? Jeg tror da snarere det er blodigt, barbarisk, bombastisk, katastrofal, og DØDSENSFARLIG! VI TALER JO OM STØRRE FRIHED TIL DEN ENKELTE! Om et øjeblik har vi sidste nyt om det politiske indgreb der er på vej, men lad os først høre Skatte- ministerens reaktion på dommen:
Kristian Jensen, skatteminister: ”Hvis ikke vi ændrer reglerne, så ville det måske være lækkert for den enkelte dansker, der kunne lave en skattefri opsparing (og hvad er den enkelte, udover at være den grundlæggende enhed i enhver social gruppe?), men det ville være skidt for sammenhængskraften (det er jo SAMMENHÆNGSKRAFTEN), fordi beskatning af en pensionsopsparing er en vigtig del af de indtægter (tyvegods), som vi har for at få samfundet til at hænge sammen med sundhedsvæsen, uddannelser og alt det andet vi har. Derfor er vi nødt til at reagere på den dom, der er kommet.”
Vi vil forsøge at stille skarpt på, hvad dommen betyder: Med os har vi vores Bruxelles har vi korrespondent Charlotte Harder, som vil fortælle hvordan Danmark i 16 år har kæmpet imod denne afgørelse. I Skatteministeriet står Flemming Platz, som kan fortælle sidste nyt om det politiske indgreb der er på vej. Og med os har vi også finansrådgiver Kim Valentin, som mener at afgørelsen vil tvinge regeringen til at opgive skattestoppet (det var også dén vinkling, jeg havde lagt på hans udtalelser)?
–
Inden vi går videre til Skatteministeriet skal vi lige se, hvordan det har fungeret indtil nu: Det danske skattesystem er bygget sådan op, at skatten udskydes (vi har fået tilladelse til at beholde vores penge lidt længere). Når vi er unge sparer vi op og får fradrag. Men når vi går på pension og får pengene udbetalt, betaler vi skat af beløbet. Desuden sørger pensions- selskaberne for, at vi hvert år betaler en særlig skat på 15 procent af de afkast der kommer på pensionen. En skat, der ikke findes i udlandet (puuha, onde udland).
(…)
”Der har været rigtig travlt her i Skatteministeriet. (…) De har to store og væsentlige problemer, to ting, de frygter. Og den ene er jo, at vi danskere, vi sparer op (allerede her kan man jo se problemet), udnytter et godt skattefradrag for vores pension, sætter det ned i nogle banker nede i Sydeuropa, og når vi så bliver pensionister, så tager vi derned og hæver det, og lader være med at betale skat til Danmark. Det andet problem de har, det er den såkaldte PAL. Pensionsafkastskatten, som måske ikke så mange kender (med andre ord, det er en rigtig god skat) men det er simpelthen den overskud, der er kommet på vores pension hvert år (…), dér trækker staten 15%, det sker helt automatisk (som det burde være), hvis vi lægger vores pension ud i udenlandske banker, så ser de ikke den PAL igen. Det er de to ting, de frygter mest, og bare PAL’en, der er 15-16 milliarder hvert år (ikke helt 2200 milliarder, men hvad fanden).
–
Tak for det. Vi skal videre til Christiansborg, hvor der er bred politisk enighed om at en skatteflugt skal stoppes, for vi har heldigvis ingen liberale partier repræsenteret i folketinget.
(…)
Kim Valentin, finansrådgiver: (…) Jeg tolker det [enigheden] først og fremmest som en forsigtighed over for en meget alvorlig ting for den danske stat. For det andet, så synes jeg også at de [politikerne] er en lille smule for negative, fordi det kan jo altså også give nogle positive konsekvenser for forbrugerne, at der kommer en større konkurrence. Så man kan benytte denne lejlighed til at rent faktisk få noget positivt ud af det i sidste ende.
Jansen: Hvor sandsynligt tror du det er, at det her er begyndelsen på enden på den danske skattestop [griner, øjne lyser]? Ja, lad os vende tilbage til de RELEVANTE konsekvenser af det her.
Bachelorprojekt eller diskursprojekt?
Man kan have sine tvivl om, hvad bachelorprojektet på statskundskab, KU, er for en størrelse. I hvertfald hvis man kigger på den officielle liste af eksempler på færdige bachelor-opgaver. Lad os bare se bort fra den rent emnemæssige tendens (der er udpræget sociologisk – ok, jeg kunne alligevel ikke lade være med at nævne det), og i stedet se på den metodemæssige. Tolv (12) af de 25 opgaver er diskursanalyser (og jeg udelukker ikke, at nogle af opgaverne betegnet “interviewanalyse” – som stort set er resten – også bruger diskursteori/-analyse). DET ER NÆSTEN HALVDELEN! Man kan håbe, at denne dominerende andel er udtryk for en selektionsbias, og at halvdelen af alle studerende ikke laver diskursanalyser. Det kunne eksempelvis være, at instituttet giver højere karakterer til diskursanalyser end til andre typer analyser (statistik?), og at studerende, der har fået højere karakterer, er mere tilbøjelige til at lade deres opgave blive uploadet på nettet. Det gør det selvfølgelig ikke meget bedre. Så om det er det ene eller det andet, der forklarer denne ekstreme tendens, så er tendensen mildest talt uhyggelig.
Og hvis nu, der var en studerende eller to, der (på trods af snart tre år på studiet) stadig ikke har forstået, hvad instituttet vil have os til rent fagligt, så er der sat en seminar om kritisk diskursanalyse på skemaet. God fornøjelse.
Hovsa-løsning
Fra Politiken:
Københavns Kommune overvejer nu at bygge en ny skolebygning til de handicappede børn fra Øresundsskolen, der kom i klemme, da overborgmester Ritt Bjerregaard (S) lovede en del af Stevnsgade Skole til et nyt ungdomshus.
(…)
Tilbygning til 50 mio. kroner
Embedsmændene foreslår, at kommunen opfører en ny skolebygning på 1,400 kvadratmeter til cirka 50 millioner kroner midt mellem de gamle bygninger. Den kan børnene fra Øresundsskolen så få, mens der laves nyt Ungdomhus i en gammel gymnastiksal og nogle værkstedslokaler, ialt 1.400 kvadratmeter.
(…)
Plan giver ekstraregning på 20 mio. kroner
Da der i forvejen kun var sat 34 millioner af til at bygge bygningen om til de handicappede børn, vil løsningen koste kommunen op mod 20 millioner kroner – midt i en nedskæringsrunde, hvor der skal fjernes omkring 100 millioner kroner fra børn- og unge området.
—-
Kommunen (og partierne på Borgerrepræsentationens venstrefløj, som skal godkende planen) vælger og vrager, som var den på firmabetalt udflugt. Eller som var den et diktatur.
*Opdateret kl. 00:38*
Ungdomshuset fortsætter dets forsinkelsestaktik.
Hilarity of the Week: Stranger Than Fiction
I just saw this satirical cartoon over at Cox and Forkum. Transcripted for copyright reasons (though I recommend reading the cartoon first):
Assumedly Muslim man pointing at TV yells: “Muslims as terrorist villains?! This ’24′ show spreads hatred and fear! What if some bigot can’t tell fiction from reality-”
TV: “Thank you for watching the evening news…”
—
The post also links to a Saturday Night Live clip.
Quiz: Hvad er statskundskab og hvad er politisk sociologi?
Jeg har en lille quiz til læserne derude:
Der følger to officielle fagbeskrivelser. Den ene hører til faget “Politisk Sociologi” på Institut for Sociologi på Københavns Universitet. Den anden beskriver faget “Almen og Sammenlignende Statskundskab” (2005-studieordningen) på Institut for Statskundskab på samme universitet.
Jeg vil have Jer til at gætte, hvilken fagbeskrivelse hører til hvilket fag. Jeg har med X’er fjernet de direkte henvisninger til fagets navn fra fagbeskrivelserne.
Er I klar? GO!
Humaniora!
Jeg må sige, at jeg finder Punditokraternes indlæg om postmodernisme utroligt interessante. Seneste skud på stammen er et indlæg, der citerer antropologen Dennis Nørmark og linker til to kronikker. Nørmark har mange spændende pointer i disse kronikker, nogle af hvilke jeg kan identificere mig stærkt med.
Nørmark kritiserer humanioraens videnskabelighed, eller rettere manglen på samme. Det mest rammende citat til mit formål er følgende:
Jeg tror dette [at humaniora blander politik og videnskab] skyldes en fundamental mangel på viden om videnskabelige principper, som grundlægges allerede i de første studieår, fordi man for længe siden fjernede det opbyggelige filosofikum og erstattede det med et videnskabsteoretisk fag, der efter min erfaring mere beskæftiger sig med en kritik af videnskaben end en præsentation af dens metode.
Han rammer virkelig sømmet på hovedet. Her kan jeg så tilføje, at denne pointe ikke bare gælder “humaniora” i snæver forståelse (dvs. fag på humanistiske fakulteter), men desværre kan overføres til også de samfundsvidenskabelige fag, i hvert fald som de prædikes på mit eget universitet, Københavns Universitet. Jeg har andetsteds (men sjovt nok også hos Punditokraterne) kommenteret vidensskabsteorifaget på Statskundskab, der netop er domineret af teorier, der i realiteten kritiserer videnskab frem for at undervise om den. Jeg husker stadig min forargelse og forvirring, da jeg som førstesemesterstuderende skulle læse og skrive opgave om en videnskabstilgang, der benægtede noget så basalt som kausalitet (nemlig ja, diskursteori). Read more »
Apparently, I’m steamy hot
Not that you ever doubted it, but I’m just about as sexy as one can get. At least according to a shady, brightly colored website using short sentences and simple illustrations called sexgage.com …and who am I to doubt authorities?

Even though you are sexy, both men and women agree that confidence and a sense of humor are very important when seeking a date or soul mate. So whether you are looking for true love or simply dating, a confident smile goes a long way.
| Line of Heart | |
![]() |
Your Line of Heart is a curved line. You are creative and sensitive. Sometimes ruled by emotions, sometimes by imagination. Sometimes you let feelings get in the way of clear thinking, and often for the better. |
| Girdle Of Venus | |
![]() |
You have the line called Girdle of Venus. Few people possess your level of passion. Your desires and needs are many and strong. An artistic nature which can be very original when given freely to expression. |
| Shape of Fingertips | |
| The tips of your fingers are round. Sometimes other people seem too slow, so you finish their sentences for them. You are bright and intuitive, with a tendency to stick your neck out too far and getting hurt. | |
| Thumb Flexibility | |
| Based on the flexibility level of your thumb you are generous and open to suggestions. Flexible and friendly, original at times but willing to cooperate with the right persons. Open to experimentation and exploration. | |
| Highest Mound | |
![]() |
Your highest mound is on the outside of your palm. An adventurer and explorer. A traveler, not a tourist. Sometimes following dreams instead of trails, but what the heck! Looking for a better place. A very passionate nature. |
En forsinket forudsigelse
Nu er vi jo et lille stykke inde i det nye år, så det er nok en smule sent at komme med forudsigelser. På den anden side er tiden en lidt anden for studerende. For mig starter det nye år eksempelvis først efter min sidste eksamen senere på måneden.
Uanset hvad, så kommer der her en semi-alvorlig forudsigelse for 2007:
Vi vil se en “omvendt Karen Jespersen”. Vi vil se et mere eller mindre prominent medlem af folketinget for Venstre eller de Konservative, der definitivt og overraskende dropper at være på “højrefløjen” og skifter side. Dette vil ske efter en alvorlig og nyopstået politisk/ideologisk uenighed mellem personen og vedkommendes parti/regeringen, eller alternativt efter afsløringen af en længerevarende uenighed af samme type.
Tja, jeg kan vel gå hele vejen, når nu jeg er kommet så langt: Personen vil være Miljøminister Connie Hedegaard. Den konkrete uenighed vil først være over miljøspørgsmålet, hvor Hedegaard vil meget mere end regeringen vil, men uenigheden vil snart brede sig til en generel ideologisk uenighed om kultur, folkesundhed, og statens generelle rolle i samfundet. Hun vil forlade ministerposten, regeringen og de Konservative. Hun vil i stedet politisk ligge omtrent på de Radikale, men vil ikke melde sig ind i partiet (endnu!).
For folk med større forståelse af dansk politik (og evt. insider-viden) virker forslaget muligvis dumt. Det er da også mest for sjov. Bortset fra, hvis forudsigelsen viser sig at være sand. I så fald så I det først her!
Oh Happy Dane
Continuing my series of posts on Denmark: a slightly tongue-in-cheek analysis of why Danes are consistently much happier than people elsewhere.
(via Freakonomics)
Mere om Statskundskab på KU
Jeg har lidt netop haft en udveksling (på Messenger) med en anden studerende på min årgang om tilgangen til statskundskab på Københavns Universitet. Det startede med, at jeg spurgte, hvilket valgfag vedkommende ville tage til næste semester. Bangs fag, svarede han. “New Forms of Power and Participation in Reflexive Modernity”, altså. “Det er ægte statskundskab” skrev han efter, at jeg måske nok lidt provokerende udtrykte min væmmelse, “Du får ikke mere klassisk statskundskabsemner end politisk deltagelse og magtteori.”
“Er udbudet nu virkelig ægte statskundskab?”, spurgte jeg med henvisning til, at der på pensum lader til at være tekster af Beck, Giddens og Foucault, samt en bog om Habermas. Resten af teksterne er muligvis også af sociologer, men i så fald kender jeg dem ikke. Jeg sagde selvfølgelig til ham, at jeg synes det snarere lignede politisk sociologi end statskundskab.
Det er sådan set en udmærket diskussion: hvad er statskundskab egentlig? Det er samtidig en længere diskussion, én som man kan tage yderligere op til en anden gang, men her var min bekendtes forvar mod anklagen om, at det var politisk sociologi: “det handler jo om magt”.
Og så ved man, hvor skoen trykker. Påstanden er altså, at det er statskundskab, hvis det handler om magt. Og med tanke på de mange gange, vi i undervisningen har haft om Foucault, Lukes, Habermas, Giddens (og det er kun i underfaget Statskundskab – jeg undlader selvfølgelig at opremse teoretikerne i Sociologi), så vidste jeg lige netop, hvilken slags magtbegreb, han mente. Den sociologiske. For det er da klart, at politik handler om magt, men studiet af politik kan (og i mine øjne bør) bruge andet end den diffuse, sociologiske magt.
Det er da virkelig illustrerende for, hvor langt sociologien har invaderet statskundskaben på KU, at man – uden at sætte spørgsmålstegn – sætter lighedstegn mellem statskundskab og det sociologiske studium af politiske forhold. Min modstander var helt sikker på, at det (faget, studiet) var ægte statskundskab, og han var helt uvidende om, at der er andre måder at se tingene på. Jeg bad ham sammenligne vores udbud med eksempelvis udbudet af fag på University of California, Los Angeles, og jeg nævnte et par fag. “Hvor er magtteorierne i dét”, spurgte han, og jeg forsøgte at forklare ham, at der selvfølgelig ligger magt i forhandlinger, manipulation, krig, etc. Jeg endte op med anklagen, der ender alle diskussioner: “Det virker som om, at din politikdefinition er meget snæver”.
Tja, men kun fordi hans egen måske er lidt bred…måske lidt sociologisk, endda?
(En tidligere post om emnet her.)



