Mere om Statskundskab på KU

Jeg har lidt netop haft en udveksling (på Messenger) med en anden studerende på min årgang om tilgangen til statskundskab på Københavns Universitet. Det startede med, at jeg spurgte, hvilket valgfag vedkommende ville tage til næste semester. Bangs fag, svarede han. “New Forms of Power and Participation in Reflexive Modernity”, altså. “Det er ægte statskundskab” skrev han efter, at jeg måske nok lidt provokerende udtrykte min væmmelse, “Du får ikke mere klassisk statskundskabsemner end politisk deltagelse og magtteori.”

“Er udbudet nu virkelig ægte statskundskab?”, spurgte jeg med henvisning til, at der på pensum lader til at være tekster af Beck, Giddens og Foucault, samt en bog om Habermas. Resten af teksterne er muligvis også af sociologer, men i så fald kender jeg dem ikke. Jeg sagde selvfølgelig til ham, at jeg synes det snarere lignede politisk sociologi end statskundskab.

Det er sådan set en udmærket diskussion: hvad er statskundskab egentlig? Det er samtidig en længere diskussion, én som man kan tage yderligere op til en anden gang, men her var min bekendtes forvar mod anklagen om, at det var politisk sociologi: “det handler jo om magt”.

Og så ved man, hvor skoen trykker. Påstanden er altså, at det er statskundskab, hvis det handler om magt. Og med tanke på de mange gange, vi i undervisningen har haft om Foucault, Lukes, Habermas, Giddens (og det er kun i underfaget Statskundskab – jeg undlader selvfølgelig at opremse teoretikerne i Sociologi), så vidste jeg lige netop, hvilken slags magtbegreb, han mente. Den sociologiske. For det er da klart, at politik handler om magt, men studiet af politik kan (og i mine øjne bør) bruge andet end den diffuse, sociologiske magt.

Det er da virkelig illustrerende for, hvor langt sociologien har invaderet statskundskaben på KU, at man – uden at sætte spørgsmålstegn – sætter lighedstegn mellem statskundskab og det sociologiske studium af politiske forhold. Min modstander var helt sikker på, at det (faget, studiet) var ægte statskundskab, og han var helt uvidende om, at der er andre måder at se tingene på. Jeg bad ham sammenligne vores udbud med eksempelvis udbudet af fag på University of California, Los Angeles, og jeg nævnte et par fag. “Hvor er magtteorierne i dét”, spurgte han, og jeg forsøgte at forklare ham, at der selvfølgelig ligger magt i forhandlinger, manipulation, krig, etc. Jeg endte op med anklagen, der ender alle diskussioner: “Det virker som om, at din politikdefinition er meget snæver”.

Tja, men kun fordi hans egen måske er lidt bred…måske lidt sociologisk, endda?

(En tidligere post om emnet her.)