Humaniora!

Jeg må sige, at jeg finder Punditokraternes indlæg om postmodernisme utroligt interessante. Seneste skud på stammen er et indlæg, der citerer antropologen Dennis Nørmark og linker til to kronikker. Nørmark har mange spændende pointer i disse kronikker, nogle af hvilke jeg kan identificere mig stærkt med.

Nørmark kritiserer humanioraens videnskabelighed, eller rettere manglen på samme. Det mest rammende citat til mit formål er følgende:

Jeg tror dette [at humaniora blander politik og videnskab] skyldes en fundamental mangel på viden om videnskabelige principper, som grundlægges allerede i de første studieår, fordi man for længe siden fjernede det opbyggelige filosofikum og erstattede det med et videnskabsteoretisk fag, der efter min erfaring mere beskæftiger sig med en kritik af videnskaben end en præsentation af dens metode.

Han rammer virkelig sømmet på hovedet. Her kan jeg så tilføje, at denne pointe ikke bare gælder “humaniora” i snæver forståelse (dvs. fag på humanistiske fakulteter), men desværre kan overføres til også de samfundsvidenskabelige fag, i hvert fald som de prædikes på mit eget universitet, Københavns Universitet. Jeg har andetsteds (men sjovt nok også hos Punditokraterne) kommenteret vidensskabsteorifaget på Statskundskab, der netop er domineret af teorier, der i realiteten kritiserer videnskab frem for at undervise om den. Jeg husker stadig min forargelse og forvirring, da jeg som førstesemesterstuderende skulle læse og skrive opgave om en videnskabstilgang, der benægtede noget så basalt som kausalitet (nemlig ja, diskursteori).

Nørmark kommer ad lidt andre veje (og med lidt god vilje) frem til samme konklusion som jeg, når han også skriver følgende:

Som antropolog har jeg beskæftiget mig med den politiske venstrefløj, og når folk spørger mig hvorfor, svarer jeg, at det skyldes fagets traditionelle interesse for det irrationelle. Det er lidt som med religion.
Ligesom religiøse mennesker tror også mange venstreorienterede på forestillinger, der ikke direkte kan bevises, og som de aldrig opnår konkrete praktiske resultater med. Det forbliver påstande om verden, der fungerer bedst som modvægt til verden.
(…)
Ligesom religiøsitet bør venstreorienterethed derfor studeres som et psykosocialt fænomen: Hvad får folk til at tro på noget, der først og fremmest er forestillinger og alternativer, inden i hovedet på dem selv.

Den konklusion, som vi med lidt god vilje deler, er selvfølgelig at humanioraen/postmodernismen samt religion begge er irrationelle og dermed til fare for videnskaben.

I øvrigt har jeg længe undret mig over, hvorfor man sjældent ser sociologiske eller antropologiske undersøgelser af venstrefløjen. Jeg har op til flere gange (og dét selv om jeg har forsøgt at undgå det!) i løbet af studietiden stødt på tekster, hvor man har villet undersøge, hvorfor folk bliver højreorienteret. Altså som om det er “underligt” eller “sygt” at være højreorienteret. Dette er ikke en overdrivelse fra min side: jeg har stødt på flere teoretikere, der eksplicit har benævnt (ekstrem) højreorienterethed som værende en “patologi” (sociologen Habermas, samt formentlig Foucault). Derimod har jeg aldrig set tilsvarende analyser af ekstremt venstreorienterede.

Derudover er der også en klar slagside i eksempelvis diskursteoriens genstandsfelt. Jeg har skullet læse (eller der har været studenteroplæg med) diskursanalyser af taler af Anders Fogh, Pia Kjærsgaard, og George W. Bush. Jeg har derimod aldrig set diskursanalyser af Frank Aaen, Marianne Jelved eller Hugo Chavez (der har dog været én af Deng Xiopeng fra det kommunistiske Kina).

Men jeg kan da se her, at Nørmark er en undtagelse, når det gælder humanioraens slagside (igen, som bl.a. antropologien dyrkes her i Danmark, regner jeg denne som værende humaniora). Poppers sorte svane? I hvert fald er det et glædeligt forhold, at undtagelsen findes.

—

Jeg har flere pointer at tilføje, men klokken er nu så mange, at jeg må stoppe. Jeg skriver resten i morgen, forhåbentlig. Det er i det hele taget ikke pænt af folk at lave interessante artikler, når man bør være i eksamenslæsningsmode.