Sådan taber man de studerende
Martin Ågerup har på CEPOS’ (kommentarløse!) blog begået et interessant indlæg om, hvordan de liberale taber debatten ved ikke at deltage i den. Jeg er fuldstændig enig. Man skal ikke komme til det samfundsvidenskabelige fakultets bygninger (CSS) ret mange gange for at lægge mærke til, hvordan et hav af venstreorienterede foreninger arrangerer alskens møder. Senest lagde jeg mærke til et opslag om en forelæsning vedrørende, hvordan EU’s liberalisering af el-markedet har været en katastrofe.
Dette forhold – at fremtidens højtuddannede bliver så ensidigt påvirket – er bare én grund til, at liberalismen i længden ikke har nogen fremtid. Jeg foreslår, at CEPOS rykker ind på CSS.
Jeb for President
Based alone on this speech, I’m all for it. More praise for the speech here. Reason, linking to an article that claims a Bush vs. Clinton run-off could be possible, dismisses the possibility.
A pity Jeb is a Bush.
The Well-Read Political Scientist? *updated*
Some time ago I wandered onto this list of “insightful and readable” books in the field of economics. How about a similar list for political science? Here are some books that could be worthy of inclusion on such a list:
Waltz (1979): Theory of International Politics
Rawls (1971): A Theory of Justice
Easton (1953): The Political System: An Inquiry into the State of Political Science
Schumpeter (1950): Capitalism, Socialism and Democracy
Arrow (1951): Social Choice and Individual Values
Olson (1971): The Logic of Collective Action
Allison (1971): Essence of Decision – Explaining the Cuban Missile Crisis
Dunleavy & O’Leary (1987): Theories of the State – The Politics of Liberal Democracy
Huntington (1996): The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order
Downs (1957): An Economic Theory of Democracy
Fukuyama (1992): The End of History and the Last Man
Dahl (1989): Democracy and Its Crtitics
—
What am I missing (probably alot)? Have I included some irrelevant books?
Note that I’ve read only (parts of) some of these books, so I might not be the best at judging their worth.
*UPDATE* Suggestions from commentators:
Machiavelli (1513): The Prince
Riker (1982): Liberalism against Populism
Sartori (1976): Parties and Party Systems
Nyhedsdækningen i disse dage
Er det bare mig, eller tror nyhedsudsendelserne (for ikke at nævne samtaleudsendelserne) i fjernsynet, at verden kun består af den stakkels offentlige sektor (både ansatte og klienter) og socialt belastede grupper i samfundet? Hvorfor skal de andre emner (storpolitik, anyone?) fortrænges på denne måde?
Set på DR
En medvært for et børneprogram – en dreng på måske 12-13 år – iført en knaldrød t-shirt med et stort, gult hammer-og-segl mærke.
Ugens citat
Okay, så der er to ugens citat. Sue me.
Fra en nyhedsartikel i Berlingske forleden omhandlende (hvis jeg husker ret – jeg har ikke andet end citatet, som jeg rev ud af avisen) de tyske partier de Grønne og FDP’s reaktion på, at dømte medlemmer af Rote Armee Fraktion nu står til at blive løsladt efter endt dom:
“De Grønne er det demokratiske resultat af studenteroprøret – de aktivister, der ikke endte som terrorister, søgte typisk til dette parti.”
Quote of the Week
“…it is interesting to compare the approach to measuring the social costs of rent seeking just described with the attempt by Phillips (1966) some time ago to measure “the social costs of monopoly capitalism.” He too proceeded by adding different items from the national income accounts. His criterion was different, however; namely, activities that existed under monopoly capitalism that would not exist in an ideal socialist state. Thus, he included all defense expenditures, since in 1966 these were solely intended to protect American capitalism from Soviet communism. (…) Interestingly, Phillips included all the income of lawyers as part of the social cost of monopoly capitalism. (…) Phillips also included all advertising. When he finished his list summed to 50 percent of GDP.”
Dennish Mueller (2003): Public Choice III, p. 357, my bold.
Hilarity of the Week: Little Irish Girl Prank Calls
Not a video this time, but an audio. Little girl + Irish accent = über cuteness.
Ævl fra en feminist (surprise?)
Fra dagens Berlingske Tidende, under “Opinion” i debatsektionen:
Julia Lahme, chefredaktør Cosmopolitan:
“Bertill Nordahl opfordrer i kronikken af 15. februar til, at vi må lade manden af i dag slippe ud “af den spændetrøje, som den traditionelle manderolle udgør”. Mændene har det nemlig svært! Nordahl mener, at ligestillingen er lykkedes i en sådan grad, at de stakkels mænd ikke kan følge med. De har endda svært ved at “udvise omsorg i forhold til sig selv”. De [sic!] er synd for drengene, at samfundet er blevet feminiseret. Nordahl fortsætter og påstår oven i købet, at den moderne mand ikke får lov til at være “lille”. Men er der nogen, der tror, at kvinderne opnåede ligestilling ved at sætte sig ned og være små og lige tude lidt?
Ligestillingen er nærmest gået over genvind [sic!], mener Nordahl. Men Nordahl, hvor har du været? Du har tydeligvis ikke været i Netto omkring kl. 16.30 på en hverdag (og Lahme har selv tydeligvis ikke været i et S-tog kl. 6:30 på en lørdag morgen og set alle de trætte mænd, der er på vej til et eller andet manuelt møgjob) og set, hvordan kvinderne allerede har hentet børn (dermed er de gået tidligt fra arbejde og er allerede blevet overhalet af deres mandlige kolleger i kontorsnakken) (ja, for så snart kvinderne går hjem så starter det sjove først på arbejdspladsen. Mændene drikker typisk cognac sammen og laver sammensværgelser om, hvordan de kan samarbejde om at fremme egne interesser og undertrykke kvinderne i firmaet. Det er altså virkelig store ofre, kvinderne gør sig ved at tage hjem tidligere!), og nu er de i gang med at købe ind til den aftensmad, de stadig har hovedansvaret for. Nå ja, for mændene foretrækker helt sikkert at stå for opvasken end at lave maden. Mænd foretrækker jo altid manuelt frem for kunstnerisk arbejde. For nej, ligestilling har vi endnu ikke opnået. Øhm, sagde du ikke før at kvinderne har opnået ligestilling? Der er ikke ligeløn. Nej, det er rigtigt. På den anden side, så er der heller ikke lige levealder, lige pension, lige kriminalitet, lige adgang til universitetet, osv.. Men hører du mænd bitche over disse ting…? På den anden side er småting som at leve lige så længe selvfølgelig slet ikke så afgørende som at få lige meget i løn… Der er stadig ikke lige så mange kvindelige topchefer som mandlige (og der er heller ikke lige så mange kvindelige stofmisbrugere som mandlige, så lad os få skabt lidt ligestilling dér), og nej, det er sgu’ da stadig ikke sikkert, at vi får en kvindelig statsminister. Du vil have sikkerhed for det? Er det ikke det samme som…et diktatur?
Nordahl fabulerer over, at mange mænd har svært ved at komme i kontakt med “den bløde side af deres mandighed”, og at det er deprimerende. Nej, Nordahl. Det er ikke deprimerende. Hvad, der for alvor er deprimerende, er, at vi endnu en gang skal opfordres til at tage særlige hensyn til mændene (obs: hvis du ikke har lagt mærke til det, så kommer dette fra en feminist – og så må spørgsmålet være, om hun enten er dobbeltmoralsk eller fuldstændig imbecil) - vi som samfund skal, ifølge dig, give manden af i dag mulighed for at “forlade puppen og springe ud som den smukke sommerfugl, som enhver mand også er…” Nej. Det vil jeg ikke være med til. Jeg nægter at tage særlige hensyn til mændene og deres pupper (!) – bare fordi mændene er bange for at blive overhalede. Så tror jeg, at vi har vist den moderne feminismes sande jeg. Det handler ikke om ligestilling og gensidighed. Det handler om at tryne mændene. Nu var det jo heller ikke sådan at mændene stod og delte ligestillingen ud iført forklæder og bare glædede sig over, at kvinderne ville frem og lovede at tage opvasken, mens hun var væk. Var det ikke? Se www.sf.dk for mere information. Den skrøbelige ligestilling, vi kan glæde os over i dag, er hårdt tilkæmpet. Den er kun kommet, fordi kvinderne var flittige og kunne tackle både husholdning og arbejdsliv, indtil mændene fattede, hvor kosteskabet stod. Riiight.
At begynde at diskutere feminine værdier i modsætning til maskuline værdier, som Nordahl gør det, og begynde at kræve positiv særbehandling for de stakkels mænd er at sætte ligestillingsdebatten årtier tilbage. Det gør mig meget bange, at man(d) (nøj, hvor vittigt. Lahme giver her et dejligt sprogligt eksempel på vores samfunds tydelige mandsdominans.) for alvor kan diskutere egenskaber som “empatisk, indfølende, medfølende, lyttende, modtagende, støttende og omsorgsfuld”, som egenskaber mænd kan have svært ved at komme i kontakt med. Alle disse værdier er menneskelige egenskaber, som vi alle har brug for, andre har, og at vi selv har. Vent nu lige lidt. Var det ikke netop feministerne, der argumenterede, at maskuline værdier diskursivt er forsøgt defineret som det mest naturlige i verden? Men det er måske OK at gøre noget lignende, hvis målet er godt, dvs. fremmer kvindelig dominans? At medmenneskeliggørelsen af samfundet skal gøres til et feministisk korstog, finder jeg deprimerende (det er altid deprimerende at ens mål og metoder bliver afsløret), men aller-aller-allerværst (hvis altså ikke det er det aller-aller-aller allerværste) er det at læse, at mændene tilsyneladende har så svært ved at vise medmenneskelighed, at de nu kræver positiv særbehandling. Gør som kvinderne: spænd hjelmen og tør øjnene.” Uha, hvor maskulint!
—
Det sørgeligste er, at Lahme og Nordahl egentlig har samme fundamentale dagsorden. Læs evt. Nordahls replik til Lahme på samme avisside.

