Take a drive down the Golden Gate Bridge with me…

…and Google Maps’ new Street View feature.

This stuff is genuinely insane. Check out the links given at this post, and the screenshots at this one.

Hvem siger dette?

Et telegram fra ritzau:

 

Bredt flertal bag større butikker

En ændring af planloven skal sikre, at butikkerne ikke flytter uden for byerne. Det bliver til gavn for både borgere og erhvervsliv, siger X.

Detailhandlens butikker bliver noget større. Et bredt flertal i Folketinget vedtog onsdag at lempe planloven, så butikkers maksimale størrelse øges med 500 kvm. Det betyder, at dagligvarebutikker som Superbrugsen, Føtex og Superbest i fremtiden må være op til 3500 kvm.

Butikker, der sælger udvalgsvarer som tøj, sko, sportsudstyr, isenkram, bøger med mere, må være til 2000 kvm. Som noget særligt får de største byer med flere end 40.000 indbyggere dog lov til at have et antal store udvalgsvarebutikker på mere end 2000 kvm. Det kan være et stort bolighus eller en forretning med sportsudstyr. X er glad for, at loven er blevet ændret, så man fastholder styringen af detailhandlen. Loven vil sikre udvikling og liv i bymidterne, fastslår hun. Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti står uden for.

- Jeg er glad for, at et så bredt politisk flertal slår fast, at vi i Danmark værner om bymidterne, så de bevares som levende og mangfoldige, siger X.

—

Hvem tror du, at X er? Altså en person som “er glad for [...] at man fastholder styringen af detailhandlen”. Det kunne jo godt lyde som en planøkonomisk betonkommunist, ikke sandt? Vurdér selv. Det er miljøminister Connie Hedegaard.

Vrøvlende kronik

En kronik i Jyllands-Posten med mine kommentarer:

Kronik: Økonomiske vismænd og sociale viskvinder?

Offentliggjort 27.05.07 kl. 00:13

Hvorfor har vi kun vismænd indenfor det økonomiske område? spørger Emilia van Hauen.

Da jeg var barn og fik læst Biblen højt, lærte jeg, at der var noget der hed vise mænd. De var nogle meget kloge mænd, der vidste, at verdens frelser var blevet født og tog hen til ham for at hylde og tilbede ham. Som barn konkluderede jeg, at disse tre vismænd måtte vide noget om, hvad der var virkelig vigtigt i livet og for os mennesker imellem.

I dag har vi også en slags officielle vise mænd; de bliver kaldt vismænd. Dem findes der også tre af. Den ordførende af dem er sågar overvismand. Til forskel fra datidens vismænd, der var velbevandrede udi astrologi og almen viden, er grundlaget for vores tids vismænd nationaløkonomien. Det er en kompliceret videnskab, og det kræver et stort overblik at kunne samle al den viden, som påvirker den nationale økonomi, så man kan beskrive og fremskrive den tid, vi lever i ud fra et økonomisk grundlag. Det er vel også derfor, at man har valgt den – i mine øjne – både lidt svulstige og gammeldags betegnelse ”vismand” om sådan en rådgiverstilling. Men det er samtidigt også lidt anti-jante, og det synes jeg er forfriskende.

Det, der dog ofte har undret mig, er, hvorfor vi kun har vismænd, indenfor det økonomiske område. Hvorfor har vi ikke også vismænd, der for eksempel tager sig af det sociale, det kreative eller det sundhedsmæssige? (Måske fordi i hvert fald de første to ikke er videnskabelige og derfor uden autoritet?)

En af de største udfordringer det globale samfund står overfor, er at få den enkelte borger til at føle sammenhæng i sit liv. WHAT?! Er det en GLOBAL udfordring at skabe sammenhæng i INDIVIDETS liv? Hvad er det for noget vrøvl. Lad være med at skabe inflation i disse begreber. At opleve en sammenfaldende mening i sit virke som arbejdende borger og socialt menneske. Stress har mange årsager, og én af dem er netop manglen på denne overordnede mening for den enkelte – og dermed evnen til at kunne prioritere hensigtsmæssigt og være bevidst om formålet for sin eksistens. Hold da op en masse pseudovidenskab!

Stress kan umiddelbart ses som den enkeltes personlige problem (nej, det kan KUN ses som den enkeltes personlige problem), men tager man virksomhedens og samfundets regnemaskine frem, ser man, at økonomien i høj grad belastes af alle disse menneskelige nedbrud (men kun fordi du og andre mener, at samfundet har et ansvar for at tage sig af stressede folk). Stress er dermed ikke længere individets problem, men derimod et strukturelt problem. Hvordan man imødekommer de udfordringer, der ligger i disse problemstillinger om menneskeværd og sociale strukturer (hun kan godt lide ordet struktur) er ikke en nem opgave at løse. Og den visdom, der kan være med til at analysere, beskrive og løse disse problemstillinger, må være en lige så kompliceret videnskab (videnskab? må jeg være fri) som den nationaløkonomiske.

Vi har indrettet verden, så penge i mange henseender bliver den faktor, der får det sidste ord at skulle have sagt. Når et socialt problem belaster samfundet hårdt nok på økonomien, allokeres der ofte langt flere ressourcer til at løse situationen, end hvis det ikke har en økonomisk slagside.

Med tiden er vores samfund blevet så rigt, at vi er kommet langt forbi overlevelse som målet for vores liv og levned, og derfor har vi fået råd til at vægte de menneskelige relationer på en ny måde. Fællesskaber og relationer har selvfølgelig altid været vigtige for os mennesker at have og håndtere, men hvor det før mere var noget, der tilhørte privatsfæren, er det i dag en faktor man regner anderledes med i både erhvervslivet og i de samfundsmæssige strukturer.

I samme moment er vores samfund blevet langt mere grænseløst mht det nationale, klasser, køn, fag osv, hvorfor det ikke er blevet mindre kompliceret at forstå, gennemskue og agere i det sociale rum på en måde, som skaber overskud – på flere planer, inklusive det økonomiske.

Velgørenhedsbølgen og CSR er to eksempler på, hvordan det sociale også kan knyttes til økonomien på en måde, mange også finder moralsk og etisk forsvarlig.

I en tid, hvor alt stritter i flere retninger, er der mere end nogensinde brug for vise mænd, der er i stand til at beskrive, analysere og give kvalificerede metoder og løsninger til at gennemskue sin egen situation og handle adækvat på den.

Hvis man udpegede tre sociale vismænd, ville man ikke alene opgradere dette område ved at synliggøre dets betydning for samfundets velfærd; man ville også kunne skabe en kontinuerlige ramme, hvori man kan forstå den sociale dimension af livet og verden. Huh?

Ligeledes kan der heller ikke herske tvivl om, at den kreative kraft også får større og større magt i dette samfund, der ikke ser ud til at kunne få innovation nok. Kreativitet som begreb har også ændret og udviklet sig over de sidste mange år. For ikke så længe siden var det enten noget ophøjet kunstnerisk eller noget barnligt smørelse. Det kreative som disciplin havde ikke en særskilt værdi i samfundet, medmindre det var knyttet til en specifik funktion.

I dag vægtes det at kunne tænke kreativt højt og implementeres i alle afskygninger af livet, erhvervslivet og samfundet. Alene udtrykket ”oplevelsesøkonomi” taler sit eget tydelige sprog om denne disciplins vigtighed.

Alt tyder på, at vigtigheden (hun kan også godt lide ordet vigtighed) ikke vil blive mindre fremover. Men hvad er kreativitet egentlig? Og hvordan vil man bruge det konstruktivt og kollektivt (konstruktivt og kollektivt? hvordan vil ”man” ”bruge” det ”kollektivt”? er jeg den eneste der synes, at dette lyder uhyggeligt?) til at styrke velfærden i samfundet – for både den enkelte aktør som selve strukturen? Igen ville udnævnelsen af vismænd på dette område kvalificere disciplinen og opgradere den.

Foreløbig lader vi til at vægte økonomien højere end noget andet, men bl.a. det sociale og det kreative er to faktorer, der er begyndt at bide den i haserne med hensyn til vigtighed og ikke at tage det seriøst er at svigte den tid, vi lever i.

At forstå den verden, vi lever i, og den tid vi er i kunne hjælpes på vej af disse vismænd, og en oplagt idé er selvfølgelig at oprette et råd, der bestod af vismænd fra flere forskellige verdner, og hvis fælles opgave det var at komme med gode råd om livet som helhed. Jeg foreslår et panel med en psykoanalytiker, en socialkonstruktivist, en akupunktør, en sexolog og en numerolog.

Vores tid kan være meget forvirrende og uoverskuelig, og med det hav af valg, vi alle står overfor dagligt, fordi vi har så mange muligheder for at skabe os den tilværelse, vi ønsker, ville det være anvendeligt med et råd, der jævnligt kom med bud på det store forkromede overblik, så man som borger havde en tydelig mur at spille sin egen bold op ad. Med andre ord er der for meget valgfrihed for den enkelte, og vi må have nogen til at træffe valg for os.

I ligestillingens lys er det vel også på tide at ændre det til at være ”vispersoner”. (Den skulle jo komme.)

Jeg er helt overbevist om, at forlægget for opgaven er nærmest umulig, for hvordan skal man kunne samle så mange ender af den menneskelige eksistens og samtidig inddrage både individ og fællesskabsplanet? Måske skulle vi bare stryge individplanet. Det er jo ikke ret vigtigt alligevel.

Nej, let bliver det ikke, men det er vel også derfor, at man skulle bruge disse særlige vispersoner til det – de har jo om nogen forudsætningerne for at kunne gøre det. Jeg foreslår at vi ophøjer disse særlige rådgivende vispersoner, der ved så meget mere om vores liv og ønsker end vi selv, til et organ med enevældige udøvende magter. Vi kunne kalde organet Politburo.

Hilarity of the Week: Family Guy

An Interesting Research Question?

What consequences would a shift towards “renewable”, “green” energy (eg. windmills) have for a country’s energy security in times of (future) near-home conflict?

—

The thought that lead to above question: is it easier to knock out a country’s power supply if it comes from windmills (being many, small, and spread out) or if it comes from nuclear power plants (being fewer but bigger)?

I really don’t know much about the topic, and I might be thinking old-school warfare, so feel free to ridicule me if you want. Besides, if it isn’t a stupid question then it must’ve been asked already.