Folkesundhed – en oversættelse
Fra en kronik i Jyllands-Posten:
Lægerne vil gerne hjælpe politikerne
Vi peger i denne kronik på fem udfordringer, som lægerne vil opfordre regeringen til at inddrage, hvis den vil høste succes af sin forebyggelsesplan, som bør inddrage alle arenaer, hvor borgerne træffer valg, der har betydning for deres helbred.
- Skaf fast grund under forebyggelsen. [Oversættelse: Giv os flere penge og mere magt]
Der er masser af forskning og videnskab, der leverer sikker viden om sammenhængen mellem vores adfærd og sygdomme [og alligevel bliver folk ved med at leve usundt...take a hint!] samt om effekten af forebyggende indsats. Udfordringen er her, at få al forskning i forebyggelse omsat til operationelle anbefalinger og få anbefalingerne ud i de led, hvor den forebyggende indsats bliver leveret.
På de områder hvor vi ikke ved nok, skal vi investere i forskning og analyser af den foreliggende viden. Det kræver, at kommunerne og Sundhedsstyrelsen samarbejder med almen praksis og sygehuse om at fremskaffe data og fortolke data.
Det bør stå tydeligt i forebyggelsesplanen, at forskning og udvikling af best practice skal systematiseres og koordineres.
- Professionel forebyggelse tæt på borgerne. [Oversættelse: Staten skal tættere på borgeren]
Den del af forebyggelsen, der er rettet mod de raske borgere, skal først og fremmest ske der, hvor borgerne er – i skolen, på jobbet og i supermarkedet på vej hjem fra arbejde.
Skal den forebyggelse være effektiv, skal personalet i institutionerne vide, hvad de kan og skal gøre. Forebyggelsen skal professionaliseres, og det kan blive nødvendigt at tage nogle opgør. Kommunallæger, sundhedsplejersker og hjemmepleje er vant til at arbejde ud fra bindende vejledninger mv. Men når forebyggelse også skal ske i regi af skoler, børnehaver, skal man her lære at vejledninger kan være bindende som fx et rygeforbud hos dagplejemødre.
Ved at omsætte den forskningsbaserede viden om forebyggelse til standarder og vejledninger, kan man skabe konneks mellem viden og handling – lige som vuggedøds-eksemplet. Og her ligger en udfordring: Det kommunale område har virket under udbredt selvbestemmelse, og vil man forebygge effektivt, skal man introducere en klinisk sundhedstankegang i en børnehave, der er domineret af en pædagogisk tankegang. To verdener skal mødes. Det kræver en indsats fra sundhedsverdenen at formulere vejledningerne, så de kan gennemføres i praksis og den pædagogiske verden skal på sin side indarbejde nye vaner, der udspringer af en sundhedslogik.
(…)
Uddannelse af frontliniepersonalet er en nødvendig, strategisk investering, ligesom der bør investeres i bindende vejledninger for forebyggelse i kommunale institutioner og servicetilbud.
- Samarbejde med butikker og producenter [Oversættelse: Indfør korporatisme]
Der er stor fokus på kosten i den del af forebyggelsesdebatten, der handler om fedme og hjerte- karsygdomme. Vil man udbrede de gode madvaner til hele befolkningen, bør myndighederne samarbejde med detailhandelen og fødevareproducenterne, der påvirker borgernes indkøb. Al forskning viser, at mennesker i forskellige sociale grupper skal påvirkes på forskellig måde. Derfor kan et samarbejde mellem sundheds- og ernæringsprofessionelle og detailhandelen og fødevareproducenterne være vejen til at ændre indkøbs- og dermed madvanerne i alle grupper af befolkningen.
Tilsvarende bør motionsfagfolk bringes sammen med byggebranchen og byplanlæggere, så vi fremover får byggerier og planløsninger, der inviterer til at bruge kroppen aktivt; gå, cykle, tage trappen, lege i kaffepausen. Hvor ofte har man som cyklist ikke oplevet, at man efter at have siksakket sig gennem den store parkeringsplads kommer til et overfyldt cykelstativ uden overdækning. Forkæl de, der bruger kroppen aktivt.
De seneste 100 års vækst i levetid er ikke drevet frem af sundhedsvæsenet alene [Det tør siges!]. Rammerne for det moderne menneskes liv er forbedret, så der er færre infektioner, ulykker, mindre nedslidning, bedre boliger, arbejdsmiljø o.s.v. Forbedringer af folkesundheden skal inddrage alle de arenaer, borgerne optræder i.
Forebyggelsesplanen bør sigte bredt. Sundhedssektoren alene kan ikke ændre 5 mio. menneskers vaner.
- Staten skal bruge sine afgifts- og lovgivningsinstrumenter [Oversættelse: Her er de måder, vi kan styre folk på]
Regeringen må tage et ansvar og regulere priser og tilgængelighed [dvs. forbud og påbud] af sunde og usunde varer. Det er veldokumenteret, at prisen påvirker vores valg af mad og drikkevarer. Folketinget kan påvirke priser og forbrug gennem skatter og støtteordninger.
Staten har altså et medansvar for hvad vi vælger at spise- og drikke [ikke at jeg følger logikken...fordi regeringen KAN påvirke priser og forbrug, så har den et medansvar? Bare fordi kriminelle bander KAN slå mig ned og stjæle mine penge, behøver de ikke gøre det]. Derfor kan det undre, at man ikke allerede er gået i samme spor som fx UK og Norge og har sat tobaksafgiften op, at man ikke har sat alkoholafgiften og sodavandsafgiften op.
I stedet har man sænket disse afgifter med henvisning til grænsehandelen [haha, de prøver at forstå økonomisk logik og individuelle valg, men kan ikke]!!
Akademiet for tekniske Videnskaber (ATV) har fremlagt uafhængige analyser, der peger på, at differentieret moms på fødevarer vil påvirke fødevarekøbet i en sundere retning. Der er bred tilslutning i befolkningen, så det er svært at forstå den fødevareminister, der på forhånd frasiger sig det redskab i forebyggelsen. Følg dog ATV’s anbefaling og undersøg den differentierede moms nærmere.
Det er tid til en politisk erkendelse af, at man kan bruge afgifter og støtteordninger mere konsekvent til forebyggelse. Frasiger man sig afgifts- og skatteredskabet bliver der ”huller i stakittet” [oversættelse: plads til frie valg], og forebyggelsen kan ikke blive effektiv.
[...]
Reklameforbud er et virkemiddel vi kender på tobaksområdet. Udvid forbudene mod usunde reklamer – det giver plads til reklamerne for de sunde produkter.
Men forebyggelse og sundhed kan også integreres bredere i politikernes beslutninger [oversættelse: de kan integreres i alle de andre områder, hvor politikere styrer borgernes liv].
[...]
- Et sundt indre marked [Oversættelse: Et ufrit marked]
[...]
Hvis grænsehandel er så stort et problem, bør det angribes offensivt ved at involvere EU. Borgerne i alle EU-lande – især de vestlige – lider af for meget sukker, røg og alkohol. Sundhed er på vej op ad den fælles-europæiske dagsorden [takket være sådan nogle som os!] og her bør vi fra dansk side skubbe på, for at få forenet et frit indre marked med et sundt indre marked.
[...]
Politikerne skal have langsigtede målsætninger, og tør de investere rigtigt og sætte ind på de fem udfordringer, som vi mener, er uomgængelige at forholde sig til, skal de nok nå de ambitiøse mål [oversættelse: ...nå de ambitiøse mål om at nedbringe omkostninger ved statslig kollektivisme ved at fjerne folks frie valg og dermed tage en masse af livets glæder fra dem]. Lægerne hjælper dem gerne [ja, det tror jeg gerne!].
Man behøver ikke kigge ret langt for at finde noget lignende.
