We made Instapundit.

Det læste jeg ikke lige, gjorde jeg?

“Fitnesindustrien forstærker ideen om, at sundhed er hvert enkelt individs ansvar. Det er det ikke,” mener Maguire.”Fedme og inaktivitet er kollektive problemer og kræver kollektive løsninger”.

Det mener forskeren Jennifer Maguire ifølge Jyllands Posten. Det er da utroligt, hvordan folk altid kan finde problemer med private virksomheder. Selv fitnesscentrene, der har ledet lidt af en sundhedsrevolution de sidste år, er skurke. For de gør den enkeltes sundhed til den enkeltes ansvar – og ikke min nabos eller fynboernes ansvar! Hvor forfærdeligt og helt tydeligvis forkert!

Det er begrænset med egentlig oplysninger, men ifølge Jyllandspostens artikel har Maguire foretaget “sociologisk forskning” [*ruller med øjnene*] i USA for at understøtte sin pointe.

Nogle andre citater:

[F]itnescentrene er organiseret på en sådan måde, at de, som har råd, kan melde sig ind i klubben og derud over købe sig til individuel træning, coaching og information af høj kvalitet, mens de, som har færre penge, ikke har råd til at købe den slags vejledning og inspiration. De træner i stedet mere på samlebånd. Og de allerlaveste indtægtsgrupper, som døjer mest med fedme og inaktivitet, har ofte slet ikke råd til at melde sig ind i et fitnescenter.

Hvis ikke alle har råd, så skal ingen have lov! (Desuden tvivler jeg på, hvor mange i hvert fald i Danmark, der “ikke har råd” til træningscenter – det er jo bare et spørgsmål om at prioritere om.)

Samtidig påpeger hun, at i de kommercielle fitnesscentre ser det ud til, at målet med træningen ikke er en sundere krop, men en slankere og mere attraktiv krop.

“Og en slankere krop fører ikke nødvendigvis til bedre sundhed,” siger Maguire

Nej, IKKE NØDVENDIGVIS…ligesom statsdirigeret sundhedsfascisme ikke nødvendigvis gør det.

Fitnessindustrien kan faktisk gøre mere skade end gavn, påpeger hun. For fitnesscentrene, instruktørerne og magasinerne opfatter og fremstiller træning som en individuel aktivitet. Træning er noget, man bruger sin fritid på og betaler af egen lomme.

Dermed flyttes fokus fra offentlige tilgængelige trænings- og rekreationsmuligheder, som skove, parker og marker, og fra at integrere fysisk aktivitet i daglivets gøremål, som at cykle til arbejdet, tage trappen i stedet for elevatoren etc.

Åh nej, bliver fokus flyttet væk fra offentlige tiltag? Hvad skal vi [dvs. alle os, der tjener penge på offentlige tiltag, f.eks. offentligt ansatte] dog gøre?!

“Fedme er en konsekvens af et samfund med billig, kaloririg mad, motoriseret transport, et stillesiddende arbejdsliv og tekniske hjælpemidler, som lader os slippe uden om hårdt arbejde,” konkluderer forfatterne af [en anden] rapport.

Nå da, lad os da få forbudt billig mad, motoriseret transport, stillesiddende arbejdsliv og tekniske hjælpemidler, eller i det mindste beskat disse hårdt! Det er da den logiske konklusion? Vi har jo tydeligvis ikke gavn af disse småting alligevel.