Karakterkaos … ikke kun på jura

Berlingske bragte en artikel om en jurastuderende, der tilsyneladende har fået en hel del forskellige officielle bedømmelser på én af sine opgaver. Den studerende udtaler til avisen, at “Sagen viser, at det kan være det rene lotteri, hvad du får i karakter.” Artiklens konklusion er, at årsagen til denne inkonsistens er den nedskæring på eksterne censorer, som Københavns Universitets juridiske fakultet har måttet foretage.

Det er meget muligt, at det er én af årsagerne i dette tilfælde. Bedømmelsen af en opgave varierer meget fra underviser til underviser. Jeg vil tro, at det eneste specielle ved artiklens jurastuderende er, at han har været igennem hele systemet og dermed overhovedet har hørt de mangfoldige bedømmelser. For langt de fleste studerende ville resultatet have været den samme, men de følger af forskellige årsager ikke sagen op.

Men bedømmelsen af opgaver kan umuligt være det værste i denne henseende. Et langt større lotteri er bedømmelsen af mundtlige eksamener, der er så udbredte på bl.a. undertegnedes studie. Listen af forstyrrende variable er uendelig lang til denne form for eksamen. Her er nogle af dem (visse gælder også – men i mindre grad – for bedømmelse af opgaver):

• Hvad føler underviseren og censoren for at spørge til lige i dag? Hvilken del af pensum bliver der slået ned på?

• Hvilken censor får du? Hvad er hans/hendes speciale, personlighed; hvad kan han/hun lide, ikke lide. Spørger han/hun meget, eller overlader vedkommende det til underviseren?

• Hvilken underviser har du? (se ovenstående om censor)

• Giver din censor/underviser generelt høje karakterer eller lave? (Her bliver effekten større end fx med opgaver, fordi nogle mennesker har svært ved at give lave karakterer til folk, de står ansigt-til-ansigt til, pga. en ønske om ikke at såre, etc.)

• Hvordan er din personlighed (har langt større effekt til mundtlige end til skriftlige; og selvom man kunne argumentere for, at personlighed/fremtoning også er vigtig i det virkelige liv, så har det en meget større effekt her, end det burde)? Er du en nervøs type? Er du god til at snakke (igen: meget godt at kunne i det virkelige liv, men nu skulle vi jo helst bedømmes på faglighed)? God til at snakke dig ud af problemer? Hvad er din egen dagsform lige dén dag?

• Hvordan er dine andre eksamener blevet lagt, og hvilke slags eksamener er disse? (Idéen er, at det er nemmere at disponere sin tid til skriftlige opgaver, fordi man her kan få den ene ud af vejen før den næste påbegyndes, selvom de begge har samme afleveringsdato, hvorimod læsning til to mundtlige eksamener på samme tid forstyrrer hinanden.)

• Hvilket emne har du sat på dagsordenen (i din synopsis, dit oplæg), og hvordan harmonerer den med undervisers/censors tilbøjeligheder?

• Hvordan ser du ud, hvordan er du klædt? Er du en køn kvinde, og din underviser/censor mand?

• Er din eksamen sidst på dagen, hvor underviser/censor er træt og vil hjem, eller tidlig på dagen, hvor de er friske? Og hvordan påvirker dette dine bedømmere?

• Har de studerende før dig fået høje karakterer eller lave karakterer (hvilket kunne tænkes at påvirke din egen i højere grad end det ville med opgaver)?

• Gik man til gruppeeksamen? Hvem var man i gruppe med? Arbejdede man godt sammen, blev man trukket op pga. en dygtig person i gruppen? Dækker man så stort et område, at man selv og/eller bedømmerne ikke har overblik over emnet?

(Hvis I har flere, så nævn dem bare i kommentarerne.)

Mange af ovenstående gælder som sagt også for opgaver. Men i mindre grad, mener jeg. Tendenserne forstærkes af, at tidsrummet for en lang række bedømmelser er så lille: en dag eller to for en hel klasse. Med opgaver er flere og længere pauser med mere refleksion og perspektivering, og man bliver mindre påvirket af irrationelle elementer, end når tingene går stærkt. Tendenserne forstærkes ligeledes af den ansigt-til-ansigt-kontakt, man har i mundtlige eksamener, hvor flere psykologiske effekter kommer i spil.

Læs mere her: