A Google “wow”

Try typing “s” in the google search box, and look at the top suggestion google gives you.

(Not sure if everyone gets the same suggestions, though. For me, the first suggestion was Sarah Palin. Talk about things going too far.)

Idé til “whistleblowing-kartotek”

Giv venligst respons på min idé (som følger) om et kartotek af liberal “whistleblowing”. Er det en god idé? Praktisk mulig? Etc. (Jeg har klippet afsnittet ud af en længere tekst – ignorer venligst henvisninger til foreninger el.lign..)

——————————————

Den primære nyskabende idé er, at det skal være muligt for liberale akademikere at fortælle om, hvad der foregår på deres faglige område. Midlet skal være et kartotek af “sager”; man vil således kunne oprette en “sag” på foreningens hjemmeside. Det følgende kunne være et tænkt (men plausibelt) eksempel på en sag:

—

Sag nr. A102

Fagområde: Jura

Emne: Ytringsfrihed

Titel: “Nye trusler mod ytringsfriheden i FN’s menneskerettighedsråd”

Tekst (hvor sagen fremlægges): I dag vedtog flertallet i FN’s menneskerettighedsråd at tilføje en ny paragraf i blablabla, med teksten “blablabla”. De vestlige lande gjorde ikke videre modstand…etc. etc. etc. etc.

Relevans (hvor sagens relevans, også ift. andre fagretninger, konkret forklares): Med indførelsen af den nye paragraf er det ny i teorien muligt at forfølge kritik af blablabla. Dette er potentielt en alvorlig trussel mod ytringsfriheden; det eneste, der forhindrer brugen af paragraffen er blablabla. etc. etc. etc.

Løsning (hvad kan man/skal man gøre?): De vestlige lande burde sætte sig igennem at få ændret paragraf blablabla. Mere konkret kan blabla gøres. etc. etc. etc.

Læs mere: Baggrundsstof om menneskerettighedsråd fås her (link). Udskrift fra forhandlingerne fås her. Etc.

Sag slut

(evt. mulighed for at debattere sagen)
–

Pointen er nærmest, at foreningen skal være talerør for liberale “whistleblowers”. Ofte er akademikeres arbejde meget obskurt og tungt: derimod skal “sagerne” advare om udviklinger på en tilgængelig men faglig måde.

Jeg forestiller mig, at disse sager skal kunne anlægges af to overordnede grupper: forskere og praktikere. Forskernes del inkluderer både teoretisk og empirisk forskning, mens praktikere…er praktikere: folk, der arbejder konkret med emnet i deres arbejde. I eksemplet ville det optimalt set være en menig medarbejder i menneskerettighedsrådet (problematisering følger).

Brugen af denne sidste gruppe er selvfølgelig det mest revolutionerende og interessante ved “whistleblower”-idéen. Den er samtidig det vanskeligste. Mange praktikere, både i det private men formentlig særligt i det offentlige, er bundet af diverse former for tavshedspligt. I eksemplet ovenfor ville den menige jurist ikke bare kunne fortælle omverdenen om en skadelig udvikling. Dette er givetvis et alvorligt problem for hele tanken. Jeg er dog ikke jurist og ved derfor ikke så meget om emnet, og som sagt er disse meget umiddelbare idéer. Jeg hører gerne andres (mere velfunderede) mening om denne konkrete idé. Er det fx muligt at love anonymitet, og bruge kilder som medierne tit gør det?

Teoretikerne kan bruge “sagerne” til at skabe opmærksomhed om relevant forskningsresultater – deres egne eller andres. Det skal selvfølgelig også være muligt for begge grupper at påpege positive udviklinger.

——————————————

Berlingskes USA-dækning…igen igen

Jeg skrev for efterhånden noget tid siden et læserbrev til Berlingske Tidende, som ikke blev bragt. For at det ikke skulle være totalt spildt arbejde vælger jeg at lægge det ud her, sammen med andre pointer, der ikke var plads til i læserbrevet. (Ja ja, for os bloggere er mine pointer ikke revolutionerende nyt – bær over med mig.)

–

Det er ikke hver dag, at man får lejlighed til at kalde Claes Kastholm naiv, men det er han nu, når han d. 5/9 skriver: ”især Berlingske Tidende har USA-korrespondenter på højt niveau”. Og dét i et indlæg, hvor han selv bemærker, at disse korrespondenter tog grundigt fejl af republikanernes vicepræsidentkandidat Sarah Palin!

Berlingskes USA-dækning er vist noget af det mest farvede, man kan finde i et allerede farvet dansk medielandskab. Avisens dækning af valget i USA er fyldt med overskrifter som senest ”Studerende kunne gøre det bedre” (om Palins første landsdækkende interview), ”McCain slipper ustraffet fra løgne” (en artikel fuld af misvisende og overdrevet sprogbrug), og ”Palin kender ikke Bush-doktrinen”. Mht. det sidste har ophavsmanden til begrebet ”Bush-doktrinen”, Charles Krauthammer, efterfølgende til Washington Post beskrevet de hele fire forskellige forståelser af begrebet, hvoraf interviewerens bare er én (og ikke engang den seneste). Måske kunne man tilgive, at Palin som rapporteret svarer: ”I hvilken forstand?” Obama, derimod, får af denne avis en idolplakat.

Mens de grovere dele af McCain-kampagnen dækkes, undlader Berlingske og andre medier at nævne de lede angreb fra Obama-siden. Eksempelvis Obamas seneste reklame, hvori det påstås, at McCain ikke kan bruge en computer eller sende e-mail, underforstået at han er gammel og ude af trit med samfundet. Og det er faktisk korrekt, at McCain tit overlader brugen af computere til sin kone og sin stab. Men hvorfor? Jo, det er såmænd fordi brugen af keyboard forvolder manden smerter, efter han under Vietnam-krigen blev tortureret af nordvietnamesere. Altså gjorde Obama og sit stab grin med en delvist invalideret, torturramt krigsveteran. Flot.

Berlingske og andre medier benytter sig selvfølgelig af andre velkendte tricks, når de skal skrive deres artikler. Fx kalder man moderate eller ligefrem venstreorienterede kommentatorer for konservative (som eksempelvis sket med Andrew Sullivan), og man henviser til visse medier og blogs uden at nævne, at de er venstreorienterede (eks. talkingspointsmemo.com). Man plukker så kritiske røster blandt republikanere ud for at bevise, at der er generel enighed om kritikken af fx McCain.

Undertiden elsker de danske medier at fremhæve, at McCain engang kaldte medierne for sin politiske ”base”. Det gør de i et forsøg på at bevise, at medierne ikke behandler demokraterne og andre venstreorienterede bedre end republikanerne og de højreorienterede. Men man glemmer at forklare over for læserne, at medierne kun var McCains ”base”, dengang han var en torn i øjet på det republikanske parti – altså dengang han tit gik imod sit eget parti og i stedet samarbejdede med demokraterne om vigtige ting. Nu hvor McCain ”er” det republikanske parti, og nu hvor han er oppe imod darlingen Obama, er medierne selvfølgelig ikke længere venligt stillet over for ham. Eksempler er allerede givet i dette indlæg.

Med forskelsbehandlingen i medierne kan det ikke undre, at der i Danmark er en nærmest uhyggelig konsensus omkring Obama, eller at fordomme om konservative, ”bondske” amerikanere – og anti-amerikanisme generelt – er så udbredte. Hvordan kan man tro andet om amerikanere, når McCain og Obama trods alle historierne står nærmest lige i meningsmålingerne?

Berlingskes USA-dækning

Her er nogle screenshots af Berlingske Tidendes hjemmeside, under sektionen for valget i USA. Jeg tog dem i går, d. 02. oktober. Prøv at se, om du kan spore en tendens.

Hvis det er for småt, så kan jeg oplyse, at overskrifterne er som følger:

VENSTRE SIDE:

“Orkanen der tabte pusten” (om Palin)

“McCain advarer mod nej til redningsplan”

“McCains aktier i frit fald”

“Nedstemt redningsplan svækker McCain”

“På den mørke side” (Om Bush og Cheney

“McCains foragt for Obama giver bagslag”

“McCain: Obama forstår ingenting”

HØJRE SIDE:

“Historien, der kan vælte Palin”

“Fakta: Det sagde McCain og Obama”

“Video: Se McCain og Obama i duel”

“Hillary støtter Obama”

“Hvad bliver det næste, McCain?”

“Is it the economy, stupid?”

“USA-ekspert: John McCain løber en enorm risiko”

“Hackere spredte Palins emails”

I dag er den store overskrift: “Det går ned ad bakke for McCain”