The Asylum of TerminalFrost

Rearranging me ’til I’m sane

Fra bagkataloget (fortsat)

Forslag til lov om filmcensur, fremsat 08.05.1968

”Ifølge lovforslaget skulle voksencensuren afskaffes. Børnecensuren opretholdtes med de to hidtidige aldersgrænser ved 12 og 16 år. Der foresloges væsentlige ændringer i censurens organisatoriske opbygning. [...].

Forslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse. [...] Kjær Rasmussen (VS) [var den] eneste ordfører [som] udtrykte tvivl om voksencensurens afskaffelse.
Forslaget blev henvist til et udvalg, der afgav en beretning om sit arbejde.”

Forslaget kunne ikke nå at komme til udvalgsbehandling i denne samling.

Sagt i Folketinget:

Per Møller (V): ”Venstre kan anbefale dette lovforslag, og det må vel ikke blot betegnes som et godt og et rimeligt forslag, men som et nødvendigt forslag. Det forekommer urimeligt inden for et vist område stadig at opretholde en censurordning, der betyder, at nogle ganske få mennesker skal udstyres med myndighed til at bestemme, hvad alle vi andre skal læse eller se af billeder, af film o. lign. Der er noget nedværdigende, noget urimeligt, ved en sådan censurordning, og det er en gevinst, at vores samfund renses for dette system, der giver mindelser om en fortid, der burde ligge langt tilbage.”

Kjær Rasmussen (VS): ”De fleste af partierne herinde er vel i noget af et dilemma med hensyn til dette forslag, og det er jo sådan set også kommet frem her under ordførertalerne. Principielt ønsker vi censuren afskaffet, men der er unægtelig tendenser i dele af filmproduktionen, som nok kan forurolige.
I den forbindelse må vi jo nok erkende, at når voksencensuren afskaffes, så vil vore biografteatre blive oversvømmet af endnu flere og endnu styggere film fra det amerikanske voldssamfunds hverdag. Vi vil blive præsenteret for endnu flere glorificerede råheder om yankeernes heroiske indsats i f.eks. Vietnam, og spørgsmålet er jo, om et land, der kalder sig en kuturnation, skal udsætte sig for, hvad skidt og gødning udenlandske spekulanter kan hitte på at brygge sammen til os. [...]
For så vidt angår voksencensurens afskaffelse, må vi altså udtrykke en vis betænkelighed. Kan det være tilrådeligt, at de folkevalgte uden videre fraskriver sig retten til at øve indflydelse? Når man ved, hvad der bl.a. produceres, må svaret blive et nej. [...]
Vi så i vort parti naturligvis helst en offentlig produktion af film, befriet for privat spekulation, men det er jo nok for meget at forlange dette i et privatkapitalistisk samfund; i hver tilfælde er vi helt overbevist om, at voksencensurens afskaffelse må modsvares af flere og større midler til filmskolens uddannelse af instruktører.”

Kilde: Folketingsårbog og Folketingstidende for 1967-68. Fremhævelserne mine. VS = Venstresocialisterne.

November 15, 2008 Posted by TerminalFrost | Lovhistorie | | 2 Comments

EU og Rusland næsten enige om finanskrise

Overskriften taler vel for sig selv?

Det er tider som under et fransk EU-formandskab, der kan gøre én til EU-modstander.

November 15, 2008 Posted by TerminalFrost | EU, Nyhedskommentar | | No Comments Yet