Væk med ejendomsretten, væk med Grundloven
Det har ikke været meningen med bestemmelsen [i Grundloven om, at ”ejendomsretten er ukrænkelig”], at der skulle etableres en forfatningsretlig garanti, som kunne hindre, at ejendomsretten blev ophævet som retsinstitut. [note nederst på siden:] [...] Poul Andersen, s. 719, tilføjer, at selv om man opfatter bestemmelsen som en institutsgaranti, vil den være uden praktisk betydning, idet man, hvis det kommer så vidt, at lovgivningsmagten vil afskaffe den private ejendomsret, vil stå over for politiske magthavere, som lader hånt om grundlovsbestemmelser. Bemærkninger af denne art hører ikke hjemme i videnskabelige fremstillinger af statsforfatningsretten.
~ Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave, 2007, s. 269.
Jeg synes nu, at Andersens pointe er god. Måske er en del af forskellen, at Andersen skrev i 1954, mens Germer skriver i 2007, hvis I ved, hvad jeg mener?

“Bemærkninger af denne art hører ikke hjemme i videnskabelige fremstillinger af statsforfatningsretten.”
Nådada. Skriver Germer noget om, hvorfor han ikke finder at “bemærkninger af denne art [ikke hører] hjemme i videnskabelige fremstillinger af statsforfatningsretten” – eller mener han bare, at alle burde betragte det som værende fuldstændigt indlysende, at hr. Andersen’s meget fornuftige bemærkning er… unødvendig?… ukorrekt?… fjollet?… eller måske noget helt fjerde?
Jeg går naturligvis ud fra, at han ikke argumenterer for, hvorfor han mener bemærkninger som Poul Andersen’s bør fjernes fra statsretslitteraturen. I så fald er det i hvert fald meget tydeligt at se, hvor meget tingene har ændret sig over de sidste ~50 år.
Der stod ikke mere i noten efter det citerede. Som jeg læste det, så betragter Germer Andersens kommentar som værende polemisk/politisk og altså derfor ikke passende i juridiske skrifter. Jurister værner vist om deres tørre fag.
Aha, ja den fortolkning giver god mening. Germer vil nok egentlig helst bare have en objektiv (og eviggyldig?) statsforfatningsret helt uden politik – sådan lidt ligesom en brugsanvisning til en havetraktor, fyldt med tekniske betegnelser og definitioner, men klinisk renset for udsagn der kan tolkes politisk den ene eller anden vej. Den slags er folk som Germer nemlig højt hævet over.
Jeg kender typen. For mig får Germers sidste kommentar i noten ham til at fremstå både arrogant og, nå ja, indskrænket.
Nu bør man nok ikke dømme ham bare ud fra den sætning. Resten af bogen virker fornuftig nok; det var bare den note, der sprang mig i øjnene.