Forebyggelseskommissionen

Udklip fra denne artikel i Berlingske:

Regeringens forebyggelses­kommission vil gøre op med regeringens hidtidige sundhedspolitik. Danskerne skal vænne sig til flere forbud.

Hvis regeringen vil gøre den sygeste del af befolkningen mere raske, skal den gøre op med sin egen politik på sundheds- og forebyggelsesområdet. Det er den klare konklusion fra regeringens egen forebyggelseskommission. Tanken om at sundhed er folks eget ansvar, der kan hjælpes af frivillighedens vej, skal erstattes af forbud, afgifter og langt mere »blanden sig« i folks liv, mener kommissionen.

Det er prisen, hvis politikerne ønsker at hjælpe de svageste, lyder det fra formand, Mette Wier [...].

[...]

»Det har været tabubelagt at blande sig i folks livsstil med forbud og afgifter. Det er nødvendigvis dér, man skal hen, hvis man vil reducere den sociale ulighed.

Hvis nypuritanerne virkelige er så glade for at hjælpe de svageste, hvorfor indfører de ikke bare alle de her forbud, men kun for de svageste. Indfør en test: hvis du kan svare på, hvad der er sundt og usundt, hvor tit man bør dyrke motion, etc., så slipper man for forbudene og afgifterne. På den måde ville man kun “hjælpe” de svage. Vi andre kunne slippe for den klamme indblanding.

Det her er et af de områder, jeg som liberal har stærkest følelser for. Jeg finder det dybt, dybt foruroligende, at der ikke kommer stærkere protester mod forslag som disse fra toppolitikere. Vi får altid én eller anden second rate borgerlig til at vride sig i hænderne og sige “eeejjjj, det synes jeg altså ikke. Men jeg er da glad for idéen!” Det er simpelthed for sløvt. Se kommissionens udtalelser som prøveballoner. Som nypuritan er den respons, man får på disse meget kontroversielle forslag jo overraskende gode, og ikke ligefrem afskrækkende for videre prøveballoner. Derudover er effekten af prøveballonerne, at borgerne vænner sig til tanken om drastisk flere forbud. Vi bevæger os sikkert hen mod en tilstand, hvor forbud mod alkohol, skiferier, og lange negle ikke virker så forfærdelig endda.

Forebyggelseskommissionen burde slet ikke have været oprettet i første instans. Alternativt burde regeringen samtidig have oprettet en frihedskommission, der, ved at vende en udtalelse i ovenstående artikel på hovedet, kunne udsende følgende prøveballon:

»Det har været tabubelagt at ønske større social ulighed. Det er nødvendigvis dér, man skal hen, hvis man vil øge den personlige frihed – også friheden til at gøre usunde ting.”