En på mange måder udmærket kronik af Borgerligt Centrums ledere:

Vi skal sætte pensionsalderen op og fjerne efterlønnen totalt. I dag er det ikke unormalt at afslutte uddannelsen sidst i tyverne, gå på efterløn som 60-årig og dø som 90-årig. To tredjedele af livet er man altså uden for arbejdsmarkedet og i mange tilfælde forsørget af staten. Det kan ganske enkelt ikke længere hænge sammen. Vi bliver ældre og uddanner os mere, og for at følge med den udvikling må pensionsalderen hæves tilsvarende. Vores nuværende ordning er skabt til et samfund, hvor man kom ud at tjene som 15-årig og døde sidst i 60erne. Så var det ganske rimeligt at gå på pension først i 60erne. Men det er langtfra situationen i dag.

[...]

Sundhed mener vi må være individernes eget personlige ansvar. Men det er ikke just de vinde, der blæser for øjeblikket. Eksempelvis er Forebyggelseskommissionen frisk på flere konkrete lovindgreb, så de kan være med til at bestemme, hvad vi må spise. Det kan betale sig på længere sigt, lyder argumentet. Ja, og hvis vi pakkede hele verden ind i vat, ville ingen nogensinde slå sig. Det ville sikkert også være godt for samfundsøkonomien, men hvor blev friheden lige af? Vi er trætte af et Danmark, hvor borgerne efterhånden bliver behandlet, som om de var små børn. I stedet for at regne med, at vi kan tage stilling selv, så tager man stilling for os og slår os over fingrene, hver gang vi gør noget, som eksperterne for tiden mener er dårligt for os.

I det hele taget er det vores erklærede mål at begrænse den helt utilstedelige mængde af love, regler og bureaukratiske reguleringer, der i disse år udgår fra Christiansborg. Banaliteter og utidig indblanding i folks private forhold er blevet en helt ureflekteret del af lovgivningsarbejdet.

About these ads