Ævl fra en feminist (surprise?)

Fra dagens Berlingske Tidende, under “Opinion” i debatsektionen:

Julia Lahme, chefredaktør Cosmopolitan:

“Bertill Nordahl opfordrer i kronikken af 15. februar til, at vi må lade manden af i dag slippe ud “af den spændetrøje, som den traditionelle manderolle udgør”. Mændene har det nemlig svært! Nordahl mener, at ligestillingen er lykkedes i en sådan grad, at de stakkels mænd ikke kan følge med. De har endda svært ved at “udvise omsorg i forhold til sig selv”. De [sic!] er synd for drengene, at samfundet er blevet feminiseret. Nordahl fortsætter og påstår oven i købet, at den moderne mand ikke får lov til at være “lille”. Men er der nogen, der tror, at kvinderne opnåede ligestilling ved at sætte sig ned og være små og lige tude lidt?

Ligestillingen er nærmest gået over genvind [sic!], mener Nordahl. Men Nordahl, hvor har du været? Du har tydeligvis ikke været i Netto omkring kl. 16.30 på en hverdag (og Lahme har selv tydeligvis ikke været i et S-tog kl. 6:30 på en lørdag morgen og set alle de trætte mænd, der er på vej til et eller andet manuelt møgjob) og set, hvordan kvinderne allerede har hentet børn (dermed er de gået tidligt fra arbejde og er allerede blevet overhalet af deres mandlige kolleger i kontorsnakken) (ja, for så snart kvinderne går hjem så starter det sjove først på arbejdspladsen. Mændene drikker typisk cognac sammen og laver sammensværgelser om, hvordan de kan samarbejde om at fremme egne interesser og undertrykke kvinderne i firmaet. Det er altså virkelig store ofre, kvinderne gør sig ved at tage hjem tidligere!), og nu er de i gang med at købe ind til den aftensmad, de stadig har hovedansvaret for. Nå ja, for mændene foretrækker helt sikkert at stå for opvasken end at lave maden. Mænd foretrækker jo altid manuelt frem for kunstnerisk arbejde. For nej, ligestilling har vi endnu ikke opnået. Øhm, sagde du ikke før at kvinderne har opnået ligestilling? Der er ikke ligeløn. Nej, det er rigtigt. På den anden side, så er der heller ikke lige levealder, lige pension, lige kriminalitet, lige adgang til universitetet, osv.. Men hører du mænd bitche over disse ting…? På den anden side er småting som at leve lige så længe selvfølgelig slet ikke så afgørende som at få lige meget i løn… Der er stadig ikke lige så mange kvindelige topchefer som mandlige (og der er heller ikke lige så mange kvindelige stofmisbrugere som mandlige, så lad os få skabt lidt ligestilling dér), og nej, det er sgu’ da stadig ikke sikkert, at vi får en kvindelig statsminister. Du vil have sikkerhed for det? Er det ikke det samme som…et diktatur?

Nordahl fabulerer over, at mange mænd har svært ved at komme i kontakt med “den bløde side af deres mandighed”, og at det er deprimerende. Nej, Nordahl. Det er ikke deprimerende. Hvad, der for alvor er deprimerende, er, at vi endnu en gang skal opfordres til at tage særlige hensyn til mændene (obs: hvis du ikke har lagt mærke til det, så kommer dette fra en feminist – og så må spørgsmålet være, om hun enten er dobbeltmoralsk eller fuldstændig imbecil) – vi som samfund skal, ifølge dig, give manden af i dag mulighed for at “forlade puppen og springe ud som den smukke sommerfugl, som enhver mand også er…” Nej. Det vil jeg ikke være med til. Jeg nægter at tage særlige hensyn til mændene og deres pupper (!) – bare fordi mændene er bange for at blive overhalede. Så tror jeg, at vi har vist den moderne feminismes sande jeg. Det handler ikke om ligestilling og gensidighed. Det handler om at tryne mændene. Nu var det jo heller ikke sådan at mændene stod og delte ligestillingen ud iført forklæder og bare glædede sig over, at kvinderne ville frem og lovede at tage opvasken, mens hun var væk. Var det ikke? Se www.sf.dk for mere information. Den skrøbelige ligestilling, vi kan glæde os over i dag, er hårdt tilkæmpet. Den er kun kommet, fordi kvinderne var flittige og kunne tackle både husholdning og arbejdsliv, indtil mændene fattede, hvor kosteskabet stod. Riiight.

At begynde at diskutere feminine værdier i modsætning til maskuline værdier, som Nordahl gør det, og begynde at kræve positiv særbehandling for de stakkels mænd er at sætte ligestillingsdebatten årtier tilbage. Det gør mig meget bange, at man(d) (nøj, hvor vittigt. Lahme giver her et dejligt sprogligt eksempel på vores samfunds tydelige mandsdominans.) for alvor kan diskutere egenskaber som “empatisk, indfølende, medfølende, lyttende, modtagende, støttende og omsorgsfuld”, som egenskaber mænd kan have svært ved at komme i kontakt med. Alle disse værdier er menneskelige egenskaber, som vi alle har brug for, andre har, og at vi selv har. Vent nu lige lidt. Var det ikke netop feministerne, der argumenterede, at maskuline værdier diskursivt er forsøgt defineret som det mest naturlige i verden? Men det er måske OK at gøre noget lignende, hvis målet er godt, dvs. fremmer kvindelig dominans? At medmenneskeliggørelsen af samfundet skal gøres til et feministisk korstog, finder jeg deprimerende (det er altid deprimerende at ens mål og metoder bliver afsløret), men aller-aller-allerværst (hvis altså ikke det er det aller-aller-aller allerværste) er det at læse, at mændene tilsyneladende har så svært ved at vise medmenneskelighed, at de nu kræver positiv særbehandling. Gør som kvinderne: spænd hjelmen og tør øjnene.” Uha, hvor maskulint!

—

Det sørgeligste er, at Lahme og Nordahl egentlig har samme fundamentale dagsorden. Læs evt. Nordahls replik til Lahme på samme avisside.