Endnu en grund til, at virksomheder bør være private, og at priser burde bestemmes på det frie marked:

Krise skyldes russisk-ukrainsk skænderi

Den europæiske gaskrise skyldes et alvorligt skænderi mellem de tidligere sovjetrepublikker Rusland og Ukraine. Ukraine får al sin naturgas fra Rusland, der leveres af det statskontrollerede gasmonopol Gazprom. Men dels har Gazprom beskyldt Ukraine for ikke at betale sin gasregning, og dels er parterne blevet uenige om gasprisen for 2009.

En på mange måder udmærket kronik af Borgerligt Centrums ledere:

Vi skal sætte pensionsalderen op og fjerne efterlønnen totalt. I dag er det ikke unormalt at afslutte uddannelsen sidst i tyverne, gå på efterløn som 60-årig og dø som 90-årig. To tredjedele af livet er man altså uden for arbejdsmarkedet og i mange tilfælde forsørget af staten. Det kan ganske enkelt ikke længere hænge sammen. Vi bliver ældre og uddanner os mere, og for at følge med den udvikling må pensionsalderen hæves tilsvarende. Vores nuværende ordning er skabt til et samfund, hvor man kom ud at tjene som 15-årig og døde sidst i 60erne. Så var det ganske rimeligt at gå på pension først i 60erne. Men det er langtfra situationen i dag.

[…]

Sundhed mener vi må være individernes eget personlige ansvar. Men det er ikke just de vinde, der blæser for øjeblikket. Eksempelvis er Forebyggelseskommissionen frisk på flere konkrete lovindgreb, så de kan være med til at bestemme, hvad vi må spise. Det kan betale sig på længere sigt, lyder argumentet. Ja, og hvis vi pakkede hele verden ind i vat, ville ingen nogensinde slå sig. Det ville sikkert også være godt for samfundsøkonomien, men hvor blev friheden lige af? Vi er trætte af et Danmark, hvor borgerne efterhånden bliver behandlet, som om de var små børn. I stedet for at regne med, at vi kan tage stilling selv, så tager man stilling for os og slår os over fingrene, hver gang vi gør noget, som eksperterne for tiden mener er dårligt for os.

I det hele taget er det vores erklærede mål at begrænse den helt utilstedelige mængde af love, regler og bureaukratiske reguleringer, der i disse år udgår fra Christiansborg. Banaliteter og utidig indblanding i folks private forhold er blevet en helt ureflekteret del af lovgivningsarbejdet.

Forebyggelseskommissionen

Udklip fra denne artikel i Berlingske:

Regeringens forebyggelses­kommission vil gøre op med regeringens hidtidige sundhedspolitik. Danskerne skal vænne sig til flere forbud.

Hvis regeringen vil gøre den sygeste del af befolkningen mere raske, skal den gøre op med sin egen politik på sundheds- og forebyggelsesområdet. Det er den klare konklusion fra regeringens egen forebyggelseskommission. Tanken om at sundhed er folks eget ansvar, der kan hjælpes af frivillighedens vej, skal erstattes af forbud, afgifter og langt mere »blanden sig« i folks liv, mener kommissionen.

Det er prisen, hvis politikerne ønsker at hjælpe de svageste, lyder det fra formand, Mette Wier […].

[…]

»Det har været tabubelagt at blande sig i folks livsstil med forbud og afgifter. Det er nødvendigvis dér, man skal hen, hvis man vil reducere den sociale ulighed.

Hvis nypuritanerne virkelige er så glade for at hjælpe de svageste, hvorfor indfører de ikke bare alle de her forbud, men kun for de svageste. Indfør en test: hvis du kan svare på, hvad der er sundt og usundt, hvor tit man bør dyrke motion, etc., så slipper man for forbudene og afgifterne. På den måde ville man kun “hjælpe” de svage. Vi andre kunne slippe for den klamme indblanding.

Det her er et af de områder, jeg som liberal har stærkest følelser for. Jeg finder det dybt, dybt foruroligende, at der ikke kommer stærkere protester mod forslag som disse fra toppolitikere. Vi får altid én eller anden second rate borgerlig til at vride sig i hænderne og sige “eeejjjj, det synes jeg altså ikke. Men jeg er da glad for idéen!” Det er simpelthed for sløvt. Se kommissionens udtalelser som prøveballoner. Som nypuritan er den respons, man får på disse meget kontroversielle forslag jo overraskende gode, og ikke ligefrem afskrækkende for videre prøveballoner. Derudover er effekten af prøveballonerne, at borgerne vænner sig til tanken om drastisk flere forbud. Vi bevæger os sikkert hen mod en tilstand, hvor forbud mod alkohol, skiferier, og lange negle ikke virker så forfærdelig endda.

Forebyggelseskommissionen burde slet ikke have været oprettet i første instans. Alternativt burde regeringen samtidig have oprettet en frihedskommission, der, ved at vende en udtalelse i ovenstående artikel på hovedet, kunne udsende følgende prøveballon:

»Det har været tabubelagt at ønske større social ulighed. Det er nødvendigvis dér, man skal hen, hvis man vil øge den personlige frihed – også friheden til at gøre usunde ting.”

En socialdemokrat taler fornuft, og en konservativ giver vedkommende populistisk kritik:

»Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi skal nok gøre, hvad vi kan for at bruge pengene bedst muligt, men vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til«, siger formand Bent Hansen (S) til Politiken.

[…]

Den konservative sundhedsordfører Vivi Kier vil heller ikke være med til at nægte alvorligt syge medicin, som kan forlænge deres liv.

“Hvis medicinen findes, og den er godkendt, så skal den bruges,” siger hun.

At Kræftens Bekæmpelse siger følgende overrasker til gengæld ikke, og bekræfter bare, hvor ekstremistisk organisationen er blevet:

Kræftens Bekæmpelse mener derimod slet ikke, at ordet ‘prioritering’ hører hjemme i debatten om medicin til dødssyge mennesker.

»Medicin kan ikke blive for dyr. Konsekvensen af det vil nemlig være, at vi beder lægen sige til patienten, at der ikke er råd til behandling. Det er etisk uforsvarligt. Og samfundets økonomi skal kunne klare udgifterne til medicin«, siger formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen til Politiken.

Fra Danmarks Liberale Partis arkiver:

»Jeg glæder mig tit over, at det er politikere og ikke fagøkonomer, der bestemmer. I 1960erne, da jeg gik på polit-studiet, sagde man, at det var bedst, at der altid var en vis ledighed. Men som politiker synes jeg bestemt ikke, at det er et mål, at der skal være ledige.«

Jeg lader lige dét stå et øjeblik. Click for at se ophavsmanden.

Krauthammer puts it well, as usual:

In the old days — from the Venetian Republic to, oh, the Bear Stearns rescue — if you wanted to get rich, you did it the Warren Buffett way: You learned to read balance sheets. Today you learn to read political tea leaves. If you want to make money on Wall Street (or keep from losing your shirt), you do it not by anticipating Intel’s third-quarter earnings but by guessing instead what side of the bed Henry Paulson will wake up on tomorrow.

Københavnske valgløfter

Københavnske politikere kan slippe afsted med mange løfter i deres populistiske jagt på stemmer, alt imens de aflønner skarer af konsulenter, der kun kan tilbagevise deres store idéer – det er ikke bare på “billige boliger”-området!

Væk med ejendomsretten, væk med Grundloven

Det har ikke været meningen med bestemmelsen [i Grundloven om, at ”ejendomsretten er ukrænkelig”], at der skulle etableres en forfatningsretlig garanti, som kunne hindre, at ejendomsretten blev ophævet som retsinstitut. [note nederst på siden:] […] Poul Andersen, s. 719, tilføjer, at selv om man opfatter bestemmelsen som en institutsgaranti, vil den være uden praktisk betydning, idet man, hvis det kommer så vidt, at lovgivningsmagten vil afskaffe den private ejendomsret, vil stå over for politiske magthavere, som lader hånt om grundlovsbestemmelser. Bemærkninger af denne art hører ikke hjemme i videnskabelige fremstillinger af statsforfatningsretten.

~ Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave, 2007, s. 269.

Jeg synes nu, at Andersens pointe er god. Måske er en del af forskellen, at Andersen skrev i 1954, mens Germer skriver i 2007, hvis I ved, hvad jeg mener?

Aviser og bloglinks

Jeg er nok ret langsom, men politiken.dk linker tilsyneladende til blogindlæg, der linker til deres artikler (jeg vil helst ikke have endnu et link under artiklen, så følg linket på mit blogindlæg for at se politiken.dk’s artikel). Det betyder mange ekstra besøgende til bloggen.

jp.dk, som jeg normalt linker til (for det er den, jeg læser) “gengælder” derimod ikke. Betyder det, at jeg som selvpromoverende blogger skal gå over til poliken.dk? Skal alle andre gøre det samme?

Jeg havde en idé om, at berlingske.dk gjorde som politiken, men jeg kan ikke lige verificere det nu.

Om fimp.dk

*Edit: tak til Jan, der pointerer, at jeg selv kan ændre tingene her på bloggen. Det nedenstående er for så vidt ligegyldigt nu, med mindre andre er lige så dumme som mig og ikke vidste det. 😉

Er der ikke noget galt i, at fimp.dk videreformidler folks blogindlæg, i hvert fald så længe det ikke sker i uddrag? Det svarer vel til, hvis jp.dk kopierede en masse eksterne blogindlæg på sin egen hjemmeside, helt uden hensyn til ophavsrettigheder.

Jeg husker i hvert fald ikke at have givet fimp.dk tilladelse til at bruge mine indlæg på deres hjemmeside, med mindre de siden har ændret navn. De får endda annonceindtægter vha. mine indlæg (ja, okay, sandsynligvis ikke ret meget, og pengene går til liberator.dk – står der i hvert fald – men hvem siger, at jeg vil støtte dem?).

Man må desuden formode, at de individuelle blogs taber læsere, idet læserne jo kan få hele indlægget på fimp.dk. På den anden side er der da selvfølgelige fordele ved fimp.dk, der muligvis generelt øger antallet af læsere på de individuelle blogs.

Det eneste fornuftige ville være, hvis hjemmesidens “Vis kun uddrag”-funktion var den eneste mulighed. Så skulle læsere i det mindste klikke ind på de individuelle blogs for at læse resten.

(Jeg siger i øvrigt ikke, at jeg ikke vil være repræsenteret på fimp.dk, bare være repræsenteret korrekt.)

Hvad synes I?