Ungdomshuset: ét spørgsmål

Vidste Ritt Bjerregaard, at Ungdomshuset ville blive ryddet i dag?

Hovsa-løsning

Fra Politiken:

Københavns Kommune overvejer nu at bygge en ny skolebygning til de handicappede børn fra Øresundsskolen, der kom i klemme, da overborgmester Ritt Bjerregaard (S) lovede en del af Stevnsgade Skole til et nyt ungdomshus.

(…)

Tilbygning til 50 mio. kroner
Embedsmændene foreslår, at kommunen opfører en ny skolebygning på 1,400 kvadratmeter til cirka 50 millioner kroner midt mellem de gamle bygninger. Den kan børnene fra Øresundsskolen så få, mens der laves nyt Ungdomhus i en gammel gymnastiksal og nogle værkstedslokaler, ialt 1.400 kvadratmeter.

(…)

Plan giver ekstraregning på 20 mio. kroner
Da der i forvejen kun var sat 34 millioner af til at bygge bygningen om til de handicappede børn, vil løsningen koste kommunen op mod 20 millioner kroner – midt i en nedskæringsrunde, hvor der skal fjernes omkring 100 millioner kroner fra børn- og unge området.

—-

Kommunen (og partierne på Borgerrepræsentationens venstrefløj, som skal godkende planen) vælger og vrager, som var den på firmabetalt udflugt. Eller som var den et diktatur.

*Opdateret kl. 00:38*

Ungdomshuset fortsætter dets forsinkelsestaktik.

Lobbyarbejde

Nu hvor politikerne i København som reaktion på “de unges” stædighed (de er sgu gode forhandlere, det må man give dem) skridt for skridt trækker i land og giver efter for disses krav, må der da være en god gang lobbyarbejde i gang i baggrunden. For hvis det er venstrefløjens plan at hjælpe aktivisterne med at finde et nyt sted at være – og her kan “hjælpe” betyde en hel del ting – må der være et nyt sted, der overhovedet vil have dem.

Hvilke muligheder er der? Kunne man overhovedet overveje andet end Christiania eller Nørrebro? Man må håbe, at Østerbro, Frederiksberg, mm., allerede nu har organiseret sig og er i gang med lobbyarbejdet – bare for en sikkerheds skyld. Man skal jo påvirke forløbet så tidligt som muligt; og med tanke på, hvilken katastrofe et Ungdomshus disse steder ville være for alle, er der vel incitament til at lægge en smule arbejde i at få afpareret muligheden.
Jeg venter spændt på den dag, hvor “Foreningen Frederiksberg for Fred”, “Østerbro imod Brostenskastere”, samt “Amager Om’er” kommer i medierne.

*Opdateret 30/12 kl. 01.31*

Nå, nu kan jeg læse, at Ritt Bjerregaard foreslår, at Ungdomshuset skal flyttes til Christiania. Det er vel også en meget god løsning, altså på sådan en “koncentrer oppositionen”-måde. Så er det bare ærgeligt, at hverken Christiania eller Ungdomshuset synes om idéen. Måske er christianitterne ikke så åbne mennesker alligevel, især når nu de kalder de unge for et “problem”…

I andre nyheder: Enhedslistens Line Barfod er gået igang med at kigge efter ledige statslige bygninger – og det er ikke hende, der flytter. Jeg krydser fingre og be’r til gud.

*Opdateret 30/12 kl. 10:50*

Jeg bliver nødt til at rose Ritt Bjerregaard for sin optræden i DR’s Deadline i går aftes (som jeg først så her til formiddags på nettet). Hun kunne godt have betonet, hvilken glidebane det er (som Martin Breum hele tiden foreslog) at lave politiske-moralske løsninger på juridiske sager, men på den anden side gav hun Breums sædvanelige DR-vinkling følgende afklapsning, efter at han bliver ved med at nedgøre de juridiske forhold i sagen:

Bjerregaard: “For det første synes jeg ikke, at vi har nogen som helst rettighed til at sige, at de mennesker, der har ejet det her hus igennem lang tid ikke kan få deres hus…”(afbrydes)
Breum: “Nu taler du om rettigheder [ie. igen]!”
Bjerregaard: “…og derfor er der også…ja, men det er fordi vi lever i et retssamfund, og jeg kan godt høre, at du synes det er svært at forstå, men det gør vi altså, vi lever i et retssamfund, og det skal vi rette os efter, og det har jeg selvfølgelig også tænkt mig jeg vil.”

Hendes nedladende tone og ansigtsudtryk (rigtig skolelæreagtig!), når hun siger dét med retssamfund, er simpelthen priceless, og det er tydeligt på Breum, at han føler sig ydmyget over påtalen.

Tilfælde og retfærdighed

Nu kan jeg så læse i Berlingske Tidende (der har vist sig som fuld af føde til denne blog), at Ritt Bjerregaards billige boliger skal uddeles via lodtrækning. Mit spørgsmål er: hvorfor folk synes brugen af lodtrækning er mere retfærdig end brugen af markedet? Hvorfor skal besiddelsen af held være mere legitimt end besiddelsen af penge? Penge har folk jo arbejdet for, held er noget fuldstændig tilfældigt.

Jeg har haft en lignende diskussion med nogle bekendte. Her udtrykte jeg manglende forståelse for, hvorfor billetter til koncerter ikke er dyrere, når nu der altid er billetmangel. Jeg fik at vide, at “fattige” også skal kunne komme til koncert. Altså et retfærdighedsargument. Men hvorfor er det mere retfærdigt, at folk, der a) har haft mulighed for at være online kl. 9:00 om morgenen når billetsalget starter, og b) har været så heldige at komme igennem billetnet, får billetter, end at dem der har så stor lyst til at komme til koncert, at de ville betale det dobbelte, hvis prisen var markedsbestemt, får billetterne?

I det ene system får folk på grundlag af held, i det andet på grundlag af (forventet) nytte ved koncertbesøget. Dem, der får mere nytte, vil give mere for billetterne. At folk ikke har samme ressourcegrundlag at handle på (modargumentet fra mine bekendtes side) er dels et universelt fænomen, dels ikke et retfærdighedsmæssigt problem, da dem med ressourcer i overvejende grad netop har arbejdet for disse ressourcer/penge, og derfor taget nogle omkostninger på sig for netop at kunne nyde ting som koncertbesøg. (I øvrigt er der heller ikke nogen i Danmark, der ikke ville have råd til et koncertbesøg, hvis de prioriterede deres penge derefter.)

Så mit spørgsmål står stadig: hvorfor er besiddelsen af held mere legitim end besiddelsen af penge i dagens Danmark? Hvorfor skal ting styres ved lodtrækning frem for markedskræfter?