The Asylum of TerminalFrost

Rearranging me ’til I’m sane

Fra bagkataloget

Lov om almindelig omsætningsafgift, lovt. nr. 102 1967

JA: 90 (S, SF)
NEJ: 86 (V, KF, RV, LC)

Sagt i Folketinget:

Henry Christensen (V):

“Det, som folketingets medlemmer her i eftermiddag skal tage stilling til, er jo simpelt hen det mest indgribende skattesystem, noget land nogen sinde har pålagt sine skatteborgere.”

November 1, 2008 Posted by | Lovhistorie | 2 Comments

Håber McCain på, at amerikanere er racister? Berlingske-bias

Ifølge Karl Erik Stougaard (KES), som formentlig ikke læser noget, der er publiceret af nogen til højre for Enhedslisten, sætter Republikanerne “deres lid til, at statens vælgere er mere racistiske, end de vil være ved i meningsmålingerne.”

Det er ifl. ham ingen grund til at omskrive sandheden…og så omskriver han den.

Det er selvfølgelig Bradley-effekten, der er tale om. Teorien er generelt, at flere vælgere vil stemme på den hvide kandidat, end de giver udtryk for i meningsmålinger. KES’s udlægning af effekten er som følger:

“Det dækker over det forhold, at især hvide vælgere tilsyneladende ikke er ærlige, når opinionsinstitutter ringer for at spørge, hvem de stemmer på. I stedet for at sige »den hvide«, vil mange af dem sige, at de endnu ikke har besluttet sig.”

KES afviser effekten i praksis, og afslører derigennem mere om, hans forståelse af effekten:

“Men forskerne tror ikke på [effekten]. […] De folk, som ikke kan stemme på Obama på grund af hans race, har allerede forlængst sluttet sig til McCain.”

Altså at Bradley-effekten i teorien sker, fordi folk er racister.

Lad os ignorere spørgsmålet om, hvorvidt effekten findes i praksis, og spørgsmålet om, hvorfor KES mener, at vælgere til meningsmålinger skulle svare “den hvide” eller “den sorte”.

Det vigtigste er, at det giver mere mening at sige, at Bradley-effekten findes pga. anti-racisme, altså tilsviningen af alle synspunkter, der af de ultrafølsomme måske kunne tolkes som racistisk. Som wikipedia d.d. udlægger det:

“The Bradley effect theorizes that the inaccurate polls were skewed by the phenomenon of social desirability bias.”

Altså at folk enten oplever, at det netop er socialt ønskværdigt at stemme på sorte (for så er man så tolerant og moderne), eller at det er skadeligt at sige, at de stemmer på den hvide (de kan være bange for at blive tolket som racister). Den egentlig stemmeafgivning er jo (til forskel fra, hvad man fortæller meningsmålingen) hemmelig og derfor ikke påvirket af umiddelbare sociale hensyn.

Det kan således godt være, at “de folk, som ikke kan stemme på Obama på grund af hans race allerede forlængst har sluttet sig til McCain”…men det er bare temmelig irrelevant for Bradley-effekten og artiklens emne, idet der er tale om to forskellige grupper.

Man kan kun slutte, at KES medtog denne sidste pointe, fordi han ligemeget hvordan gerne vil associere McCain med racister. Det skulle ikke overraske mig.

November 1, 2008 Posted by | Mediekritik | Leave a comment